Den måtte jo komme, biografien om Thomas Helmig. Manden fyldte 50 sidste år, har været superstjerne i Danmark i tre årtier, har modtaget Æresprisen ved Danish Music Awards og har solgt mere end 1,5 million plader.
Nu er den her så, men desværre har Helmig ikke selv ønsket at medvirke til bogens tilblivelse – han vil først deltage i en biografi ved karrierens afslutning, citeres han for – og hvad gør man så som forfatter?
Man kan gøre, som for eksempel Niels Martinov gjorde i sin fine biografi om C.V. Jørgensen fra 2007, nemlig interviewe de af hovedpersonens samarbejdspartnere, venner og familiemedlemmer, der gerne vil udtale sig, og supplere med citater fra tidligere offentliggjorte interviews.
Eller man kan gøre, som Søren Anker Madsen tilsyneladende har gjort i "Thomas – Dagen Efter Dagen Derpå": Læse en masse ældre interviews, artikler og anmeldelser igennem fra aviser, blade, magasiner (ikke mindst GAFFA, og tak for det) og bøger (eksempelvis hustruen Renee Toft Simonsens biografi fra 2014), citere flittigt fra dem og så bruge det til at skrive historien om Helmig.
For ønsker Helmig ikke at udtale sig til en biografi, har han til gengæld været ganske åbenhjertig i de mange interviews, han har givet gennem årene, så der er noget at tage af.
Tvivl om kilderne
Når jeg skriver "tilsyneladende", skyldes det, man som læser flere gange kommer i tvivl om kilderne. Når der for eksempel kommer et citat fra producer Kim Sagild, har Søren Anker Madsen så talt med Sagild, eller citerer han blot en udtalelse, Sagild er kommet med i en ældre artikel?
For nok optræder der en udførlig kildeliste bag i bogen, men undervejs fremgår det kun lejlighedsvis, hvilke citater der stammer fra hvilke artikler. Hvis man nærlæser citaterne, sammenholder dem med kildelisten og googler lidt, får man dog det indtryk, at langt de fleste citater stammer fra tidligere offentliggjorte interviews. Med de afsluttende interviews med hardcore-Helmig-fans som en mulig undtagelse.
Søren Anker Madsen skriver da heller ingen steder i bogen, at han selv har talt med en eneste kilde i forbindelse med udarbejdelsen af biografien – bortset fra, når han citerer sine egne ældre interviews med Helmig og dennes familie og samarbejdspartnere – men siger til gengæld, at han har haft "en fest" med at læse de mange gamle interviews.
Hans begejstring smitter da også, og indeholder biografien med sin noget dovne journalistiske tilgang til hovedpersonen meget lidt nyt – det må da kunne lade sig gøre at finde nogle samarbejdspartnere, kolleger og venner, der vil udtale sig om Helmig, det er jo ikke kronprinsen – rummer den dog en velskrevet og loyal gennemgang af hele karrieren med fokus på den professionelle del af Thomas Helmigs virke.
Fra de unge år i funkbandet Elevatordrengene, over gennembruddet som teenageidol med debutalbummet, megasucces med album som "Vejen Væk" og "Stupid Man", skiftet fra dansk til engelsk og tilbage igen, det mislykkede forsøg på et internationalt gennembrud og eftertænksomheden over årenes gang på det hidtil seneste album, "KH Helmig" fra 2013.
Vi hører også lidt om barndommen i lægehjemmet, hvor forældrenes skilsmisse berørte den unge Thomas dybt, og hvor musikken blev hans primære tilflugtssted i krisen.
Og selvfølgelig skal vi forbi hans tre ægteskaber, hvor Renee Toft Simonsen fylder mest, især via talrige citater fra hendes biografi. Vi får også en smule nyere Danmarks- og verdenshistorie, når Søren Anker Madsen fortæller lidt om, hvad der skete af større begivenheder ude i verden og herhjemme, og hvad der hittede, mens Helmig gennemgik forskellige stadier i karrieren. Og ja, historien om Aarhus-rockens storhedstid i 80'erne er selvfølgelig heller ikke til at komme uden om.
Visuelt vellykket
Søren Anker Madsen er tydeligvis stor fan af Helmig, men ikke større, end at han også tillader sig at være kritisk, når han kommer med korte karakteristikker af Helmigs forskellige plader, eller når han beskriver hans mislykkede forsøg med en loop-pedal til Kronprinsparrets Priser i 2014.
Den dybere musikanalyse er dog tydeligvis ikke hans anliggende, og på dette punkt er det som så mange andre steder i bogen dens hovedperson, der får den længste taletid.
Med sine 230 ikke særlig tætskrevne og hurtigt læste sider inklusive masser af billeder virker bogen lovlig kort, sammenlignet med andre musikerbiografier, der ofte runder 300 sider, og visse emner kunne vi godt komme mere i dybden med.
Eksempelvis Helmigs engagement sammen med D-A-D i den konkursramte Wig Wam Tour, som behandles på en enkelt side. Det er i sammenligning beskrevet noget mere detaljeret i Jesper Binzers selvbiografi "I Won't Cut My Hair".
Og selvom det hører til i den mere kulørte afdeling, undrer jeg mig over, at D-A-D-Stigs meget medieomtalte slagsmål med Helmig i 1997 slet ikke er nævnt i bogen. Det har Helmig da trods alt udtalt sig om i tidligere interviews. En lidt mere detaljeret gennemgang af de enkelte plader ville heller ikke have skadet.
Visuelt er bogen vellykket. Den er spækket med flotte fotos fra hele karrieren, optrykt af bladforsider og koncertbilletter samt en sjov lille gennemgang af Helmigs mange forskellige frisurer gennem årene. Også på billedsiden er stort set samtlige bidrag dog offentliggjort tidligere.
Til gengæld rummer biografien lige lovlig mange slå-, komma- og stavefejl for en bog udsendt på et af landets største forlag – eksempelvis titlen på Helmigs 1992-album, "Rhythm", som bliver stavet på tre forskellige måder igennem bogen, og vi støder også på en stavemåde som "Fligth". To ord, som ellers burde få alarmklokkerne til at ringe hos enhver korrekturlæser. Helmigs og Renée Toft Simonsens bryllupsår bliver også angivet til både det korrekte 2000 og 2006.
Hvis man er Helmig-fan, byder "Thomas – Dagen Efter Dagen Derpå" ikke på meget nyt, og den fremstår på flere planer som skrevet og udgivet lige vel hurtigt.
Bogen kommer dog fint rundt om mandens imponerende karriere, og Søren Anker Madsens passion kan ikke undgå at smitte af på denne læser: Jeg måtte lige høre lidt Helmig oven på læsningen, og Madsen har ganske ret i, at de gamle sange, som mange af anmelderne dengang i firserne kaldte banale, er forbavsende slidstærke.
Som et lille kuriosum kan man på forfatterens vegne ærgre sig over, at Thomas Helmig rent faktisk medvirker i en anden, kommende bog om sig selv, en samtalebog om kærlighed med Kirsten Jacobsen, som Gyldendal udgiver dette efterår. Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt. Det bliver spændende at se, om denne bog kan vise de nye sider af Helmig, som man savner at se i "Thomas – Dagen Efter Dagen Derpå".
Søren Anker Madsen: 'Thomas - Dagen efter dagen derpå', Lindhardt & Ringhof, udkommer 24.08
