Se, ofte vægrer jeg mig ved at anmelde opsamlingsalbum eller -bokse. Mange af dem er ganske enkelt udgivet af forkerte årsager og uden den kærlighed til materialet, som nu engang må være alt om at gøre, hvis man skal udgive den slags.
Men det sker jo – ja, det gør det da – at der undtagelsesvis dukker et værk op, som er mere værd end et gevaldigt los i siddepartiet på dén pladeselskabs-boss, der med roterende dollartegn i øjnene har forsøger at afsætte endnu en omgang inferiørt sjask til folk.
Men når The Rolling Stones fejrer 50 års jubilæum med opsamlingen ’Grrr!’ ligger betegnelsen ’inferiørt sjask’ lytteren fjernere end at forlade højttalerne, så længe musikken spiller – tro mig.
Der findes talrige opsamlinger med The Rolling Stones, men ’Grrr!’ er ikke alene den ultimative Stones samling – den kunne nemt være dén bedste og mest tilfredsstillende køretur gennem karrieren, noget band nogensinde har udgivet.
Specielt ’Super De Luxe’ udgaven, som indeholder 89 sange fra de sidste fem årtier (heraf ni numre, som aldrig tidligere har været udgivet) efterlader lytteren både åndeløs, euforisk og i en tilstand af regulær ærefrygt. Under en så omfattende sonisk rundtur i dette rock’n’roll skatkammer er det vitterlig reelt svært at fatte, at alt dette virkelig skulle være ét bands værk.
Men det er det altså. Og selv én som jeg, som i forvejen ejer stort set alt i Stones-kataloget, ville ikke være ’Grrr!’ foruden.
Fordi det hér tydeligvis har været et con amore projekt for Stones. Selv i et udvalg på 89 sange er langt de fleste utroligt nok klassikere – deraf førnævnte ærefrygt – men der er også blevet plads til lidt mindre kendt kræs-for-kendere som eksempelvis Doo, Doo, Doo, Doo, Doo (Heartbreaker)’, ’She Was Hot’, ’Highwire’ og ’Love Is Strong’.
Ligesom de to helt nye Stones numre hér – ’Doom And Gloom’ og ’One More Shot’ – begge er fremragende og spillet med en rock’n’roll forståelse og et møgbeskidt, sejt og sexet swing, som til fulde fortsat legitimerer Stones’ tilnavn ’The Greatest Rock And Roll Band In The World’.
Og så er der lige dét med lyden. Jeg har ikke studie-ekspertise til at afgøre, hvad Stones’ folk har gjort ved de gamle indspilninger, men jeg har simpelthen aldrig hørt disse sange lyde så godt, som de gør på ’Grrr!’.
Alt står klokkeklart i lydbilledet, og i de bedste øjeblikke og med lidt fantasi føler man faktisk, at man sidder midt i studiet, mens d’herrer er ved at indspille sangene. Og jo; gu’ giver man da efter for fristelsen for at rejse sig og bidrage med lidt luftguitar.
The Rolling Stones, mine damer og herrer: i sandhed ’The Greatest Rock And Roll Band In The World!’
Og Stones, for fa’en og for nu at citere omkvædet I ‘Start Me Up’ – ’you make a grown man cry!’
Ud over Super De Luxe udgaven af ‘Grrr!’ med 89 sange, som er anmeldt hér, findes albummet også i udgaver med 40 og 50 sange.
THE ROLLING STONES, ’GRRR!’, (Polydor/ Universal), seks stjerner ud af seksMen det sker jo – ja, det gør det da – at der undtagelsesvis dukker et værk op, som er mere værd end et gevaldigt los i siddepartiet på dén pladeselskabs-boss, der med roterende dollartegn i øjnene har forsøger at afsætte endnu en omgang inferiørt sjask til folk.
Men når The Rolling Stones fejrer 50 års jubilæum med opsamlingen ’Grrr!’ ligger betegnelsen ’inferiørt sjask’ lytteren fjernere end at forlade højttalerne, så længe musikken spiller – tro mig.
Der findes talrige opsamlinger med The Rolling Stones, men ’Grrr!’ er ikke alene den ultimative Stones samling – den kunne nemt være dén bedste og mest tilfredsstillende køretur gennem karrieren, noget band nogensinde har udgivet.
Specielt ’Super De Luxe’ udgaven, som indeholder 89 sange fra de sidste fem årtier (heraf ni numre, som aldrig tidligere har været udgivet) efterlader lytteren både åndeløs, euforisk og i en tilstand af regulær ærefrygt. Under en så omfattende sonisk rundtur i dette rock’n’roll skatkammer er det vitterlig reelt svært at fatte, at alt dette virkelig skulle være ét bands værk.
Men det er det altså. Og selv én som jeg, som i forvejen ejer stort set alt i Stones-kataloget, ville ikke være ’Grrr!’ foruden.
Fordi det hér tydeligvis har været et con amore projekt for Stones. Selv i et udvalg på 89 sange er langt de fleste utroligt nok klassikere – deraf førnævnte ærefrygt – men der er også blevet plads til lidt mindre kendt kræs-for-kendere som eksempelvis Doo, Doo, Doo, Doo, Doo (Heartbreaker)’, ’She Was Hot’, ’Highwire’ og ’Love Is Strong’.
Ligesom de to helt nye Stones numre hér – ’Doom And Gloom’ og ’One More Shot’ – begge er fremragende og spillet med en rock’n’roll forståelse og et møgbeskidt, sejt og sexet swing, som til fulde fortsat legitimerer Stones’ tilnavn ’The Greatest Rock And Roll Band In The World’.
Og så er der lige dét med lyden. Jeg har ikke studie-ekspertise til at afgøre, hvad Stones’ folk har gjort ved de gamle indspilninger, men jeg har simpelthen aldrig hørt disse sange lyde så godt, som de gør på ’Grrr!’.
Alt står klokkeklart i lydbilledet, og i de bedste øjeblikke og med lidt fantasi føler man faktisk, at man sidder midt i studiet, mens d’herrer er ved at indspille sangene. Og jo; gu’ giver man da efter for fristelsen for at rejse sig og bidrage med lidt luftguitar.
The Rolling Stones, mine damer og herrer: i sandhed ’The Greatest Rock And Roll Band In The World!’
Og Stones, for fa’en og for nu at citere omkvædet I ‘Start Me Up’ – ’you make a grown man cry!’
Ud over Super De Luxe udgaven af ‘Grrr!’ med 89 sange, som er anmeldt hér, findes albummet også i udgaver med 40 og 50 sange.
