KØB PLUS!
(4/6)

Musikanmeldelse: Fremragende i glimt

Den 28-årige texanske guitarist Gary Clark Jr. har da SLET ikke været under pres, inden han nu udgiver sit første album internationalt, ‘Blak And Blu’.

Herregud, knægten er jo bare i de senere år blevet kaldt alt fra ’den nye Hendrix’ til ’blues’ens redningsmand’ hjemme i USA. Nå ja, og så har hans største fan, en vis Barack Obama, kaldt unge Gary for ’fremtidens mand’.

Der er så heller ingen tvivl om, at Gary Clark Jr. er et talent ud over det sædvanlige: Han spiller en rå, psykedelisk tonet bluesspade, og så længe han holder sig til dét og spiller blues eller bluesrock, er han fremragende.

Hør f.eks. den rivende rå ’Bright Lights’, den suveræne Stevie Ray Vaughan tonede rock’n’roller ’Travis County’’ eller den Robben Ford agtige soulblues ’Ain’t Messin’ Round’. Så vil du sgu ikke have noget at klage over.

Skriger til himlen

Men det får du, når Gary Clark så pludselig midt i det hele diverterer med malplacerede r’n’b/ rapnumre som titelnummeret og den træge ’The Life’ samt de ligegyldige polerede radiopopsange ’Things Are Changin’ og ’Please Come Home’.

De sange skriger til himlen, når de sættes op mod ildevarslende, tunge bluesmesser som ’Numb’ og ’When My Train Pulls In’.

Så det er værd at håbe, at Gary Clark Jr. næste gang begrænser sig stilistisk til blues, soul og rock – for så er han nemlig fremragende, og indtil omtalte næste gang er der bestemt fine takter nok på ’Blak And Blu’ til, at den er værd at tjekke.