Billetterne til Dizzy Mizz Lizzys sommerturné sælger som varmt brød. Og Dizzy-feberen vil kun tage til, når bokssættet "Dizzcography" med ALT, hvad gruppen nogensinde har indspillet (inklusive bonus og glemte tracks), udkommer mandag.
Samme dag (mandag) åbner musikkæden Stereo Studie en splinterny plade, dvd og game-butik på Købmagergade i København.
Og for at fejre begge dele har Tim Christensen og hans to rockende kollegaer lovet at møde op for at skrive autografer og snakke med fans og andre nysgerrige.
Fra klokken 15:00 på mandag sidder Dizzy-drengene klar med ny-spidsede blyanter.




















