Det er tæt på bemærkelsesværdigt, at Mew udsender nyt allerede efter to år. Det er ikke et udgivelsestempo, vi er vant til fra et orkester, der gør en dyd ud af at tage sig god tid.
På 'Visuals' svæver de stadig rundt et sted over skydækket og er derfor ikke altid inden for synsvidde. Men Mews musik er tænkt som den uopnåelige drøm, og man kan ikke altid indfange den. Til gengæld formår Mew på deres bedste plader at omsætte de drømmende sange til en overjordisk pop, der rammer med stor kraft.
På 'Visuals' bliver man også ramt hårdt, men det er mere af det storladne udtryk, hvor det kan være svært helt at trække vejret frit.
Albummet indleder fint med et par effektive sange, hvor specielt 'The Wake of Your Life' gør indtryk med både fart i temposkift og en iørefaldende melodi. Men store dele af albummet er en noget forgæves søgen efter den forløsende sang, der kan fastholde sæbeboblens skrøbelige sanselighed. Der bliver i stedet sat tryk på melodiernes konstruktion, som ikke kan slippe fri af netop konstruktionen.
Jonas Bjerre synger stadig som en fortabt engel og løfter med sin fordampende sang kompositionerne, men i modsætning til forgængeren '+-' mangler de store samlende sange, og de nødvendige eksplosioner udebliver.
Om albummets manglende bindemiddel skyldes guitarist Bo Madsens afgang er svært at konkludere, men Visuals mister for let jordforbindelsen og farer vild i sin efter higen efter det unikke og overraskende, som trods alt viser sit charmerende ansigt i den let legende 'Twist Quest'.
Mew: 'Visuals', Play It Again Sam, udgives d. 28.04.2017
