Fældet af live-optagelser

Metallica og Lou Reed flopper fælt

LouTallica

Ikke nok med, at Lou Reed og Metallica har indspillet ét af årets grimmeste album 'Lulu'. Nu optræder de også live på engelsk tv. Og dét er om muligt endnu værre. Her er det Lou Reed og Metallicas leadguitarist Kirk Hammett (Foto: Scanpix) Se stort billede

I England og USA må Metallicas og Lou Reeds nye album 'Lulu' nøjes med en 36. plads. Herhjemme bliver det til en 13. plads på ugens hitliste. Og to nye tv-live-optagelser illustrerer tydeligt problemet.

Dødstruslerne vælter ind over Lou Reed. Og Metallica forsøger desperat at forklare, hvorfor deres samarbejde med den newyorkske rocklegende er så fedt - noget kun få andre kan høre.

Men lige meget nytter det.

Fans og anmeldere over hele kloden er stort set enige om, at 'Lulu' er det værste, begge parter nogensinde har præsteret (bortset fra Reeds 'Metal Machine Music').

LÆS OGSÅ:
 Dødstrusler imod Lou Reed

Og de to rockgiganters første fællesprojekt sælger da også helt ad H-til.

Men alt dette til trods kan det som fan af begge rockgiganter stadig være svært at acceptere, at 'Lulu'-albummet er så dårligt, som det vitterligt ér.

Kan manden, der har lagt kimen til både David Bowies og hundredevis af andre rockstjerner geni nu virkelig kun synge/grynte som en syg hvalros. Og spiller metaldrengene fra San Francisco, der med en stribe legendariske rockalbum, lærte kloden at rocke igen, virkelig nu som en tredie-rangs Stooges eller Oasis.

Desværre er svaret 'ja' og 'ja'

Og hvis du stadig nægter at se realiteterne i øjnene, så forsøg at lytte til en af disse to splinternye liveoptagelser fra det britiske udsendelse 'Later .. With Jools Holland' uden at græde.

LÆS MERE: Musikalsk selvmål

Ok, den gamle Velvet Underground-klassisker 'White Light - White Heat', som Reed har skrevet, starter tonsende flot. Men når Lou så begynder sine anti-sang foredrag og James Hetfield og Kirk Hammett lægger i med novembers værste 'harmoni'-stemmer, går det helt galt.

Rygterne vil vide, at Metallica  allerede ér i gang med et nyt studiealbum - uden lusede Lou.

Lad os bede til, at det er rigtigt. Og samtidig håbe på, at Lou ikke får de forgabte metal-yndlinge overtalt til en 'Lulu 2'.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: