Af Steffen Jungersen, steff@bt.dk

Med 31 år på bagen som et band, hvis maskine stort set konstant har kørt i højeste gear og overdrive, ville man jo mildest talt forsværge, at Metallica til tider stadig er i stand til lige at presse maskinen en ekstra tand ved udvalgte lejligheder. Men det KAN de altså.

Til alt held for de af os, der residerer i deres trommeslagers fødeland, kan Metallicas koncerter i Danmark ganske ofte rubriceres som 'særlige lejligheder'. Og det kunne Metallicas koncert i Horsens i særdeleshed. Hér var bandet ganske enkelt i bedårende bidsk og formidabel form.

Det er ikke just sjældent, at Metallica er spilleglade, men i Horsens var de på det nærmeste overstadige, og sanger, guitarist og indspisker James Hetfield var så overtændt, at han sådan set kunne redde karakteren til denne koncert hjem alene. For når Hetfield bestemmer sig for, at nu skal det fandme være ekstra sjovt, så BLIVER det ekstra sjovt at være til Metallica koncert.

Den tandemalje-udstilling Hetfield satte til skue, allerede da bandet åbnede med ”Hit The Lights” smittede på rekordtid af på både bandkammeraterne og det 40.000-talllige publikum, og i løbet af de næste godt to timer blev bandet pisket op til én af de bedre af de utallige seancer, jeg har været vidner til med dette foretagende.

Det lod sig specielt høre i numrene fra det ikoniserede ”Black Album”, som udgjorde størsteparten af koncerten, hvor talrige af albummets store numre voksede sig endnu større til en majestætisk messe af en metalkoncert.

Den ellers upåagtede ”Through The Never” fik sammen med ”Wherever I May Roam” og ”Don’t Tread On Me” en indædt råstyrke, som de slet ikke havde, da jeg så bandet til en ellers glimrende koncert i Helsinki i mandags. Den pragtfulde hymne ”The Unforgiven” voksede denne aften op i den himmel, hvor en sang af den kvalitet vitterlig hører hjemme, og stor ros til den ellers udskældte Kirk Hammett for en virkelig følt klassesolo hér.

I mange år mente jeg at ”Enter Sandman” simpelthen var Metallicas ultimative sang og onsdag aften blev den det for en stund igen. Hold da kæft – med tryk på HOLD DA KÆFT – en udgave vi fik af den. Og i øvrigt af mange andre.

Der var lidt fejl og fumlerier hist og her, men det er sandt for en sønderslået Justin Bieber plade fuldkommen ligegyldigt, når et band leverer med den overbevisning, den stålsathed og – nå ja – den kærlighed til musikken, som Metallica gjorde i Horsens.

Lars Ulrich får tit høvl for, at hans spil ikke swinger, men det gjorde det altså i Horsens, og man kunne simpelthen se på den aldrende knægt, at det vidste han også godt.

Men alt i alt: det var stålsat, stolt og satans smukt.

Så kan det godt være at nogle mener, at udtrykket ”smukt” i denne sammenhæng vidner om en særegen opfattelse af æstetik.

Men det bliver sgu’ deres problem…

METALLICA, 5 stjerner, Fængslet Horsens