____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Lady GaGa T-shirt, mikrofon og instagram-tåge. Ja, det er Medina - for en enkelt gangs skyld uden make-up, styling og popstar-attitude.

Medina og hendes band er fanget i øvelokalet inden den kommende turné i Tyskland. Og lagt ud på hendes Facebook-profil. Turnéen, der begynder i Flensburg på onsdag, er tæt på udsolgt. Ni ud af elleve koncerter er udsolgt eller næsten udsolgt.

Sammen med Aura er Medina lige nu et af de varmeste navne syd for grænsen.

- Danskerne kan ved selvsyn se, hvordan det foregår, når hun optræder og laver promotion i Tyskland. Medina er med i TV 2-programmet 'Felix rykker ind' på torsdag. Han og tv-holdet har blandt andet været med hende i Tyskland, siger Martin Buhl fra Medinas pladeselskab A:larm Music.

Medinas andet internationale album 'Forever' blev tidligere på året udsendt samtidig i Tyskland, Østrig og Schweiz.

- Vores næste skridt er at sende hendes musik ud internationalt og erobre en masse nye territorier, siger Uli Mücke fra det tyske EMI.

Medinas tidligere plade 'Welcome To Medina' er allerede solgt til 100.000 i de tre lande. Hun har rundet et salg på 350.000 singler i de samme lande. Pladesalget gør, at Medinas bagmænd har turdet binde an med turnéen i Tyskland. 

Om kort tid udgives 'Forever' i USA, og i løbet af 2013 også i resten af verden. På pladen er der nye sange, men også engelske fortolkninger af sangene 'For Altid', 'Kl. 10' og 'Lyser i Mørke'..Medina har netop lagt sidste hånd på engelsksproget version af 'Synd for dig'. Den skal bl.a. udsendes i USA, fremgår det af Medinas facebook-profil.

Det har ikke været muligt at træffe Medinas talsmand, når det gælder det internationale marked. Thomas Børresen er p.t. optaget af et branchearrangement i Holland.