Når kendisser dør, plejer der at være stor offentlig bevågenhed på deres efterfølgende begravelser eller mindehøjtidelighed. Det er ikke tilfældet med superstjernen David Bowie, der gik bort i weekenden.

Ifølge the Mirrors oplysninger blev den 69-årige musiker nemlig kremeret, kort tid efter han døde. Det foregik angiveligt uden nogen form for ceremoni, som han ifølge det britiske medies oplysninger selv havde ønsket. Derfor var der ifølge avisens oplysninger heller ikke familie eller venner til stede.

David Bowie se rend à la première de la comédie mu

Mediet har talt med en kilde, der mener at vide, at der ikke er planlagt nogen form for mindehøjtidelighed fra familiens side - hverken privat eller offentlig - som det tidligere er set med andre store navne.

»På en eller anden måde behøver man ikke en mindehøjtidelighed for at huske David... du har hans musik,« siger en unavngiven kilde til the Mirror.

Blot timer efter nyheden om Bowies død kom frem, havde flere lagt blomster, lys og glimmer på rocklegendens flise i Hollywoods 'Walk of Fame' i Los Angeles, USA.
Blot timer efter nyheden om Bowies død kom frem, havde flere lagt blomster, lys og glimmer på rocklegendens flise i Hollywoods 'Walk of Fame' i Los Angeles, USA. Foto: STRINGER
Vis mere

Tidligere har ven og musikproducer Tony Visconti udtalt, at David Bowies seneste album Blackstar var kunstnerens afskedsgave til sine fans. Albummet udkom to dage før David Bowies død.

»Han var så tapper og modig. (…) Han viste aldrig nogen frygt. For ham var det bare business at lave et nyt album,« har Tony Visconti tidligere sagt til magasinet Rolling Stone.

David Bowie døde søndag, da han sov ind i sin families nærvær efter en 18 måneder lang kamp mod kræft. Han blev 69 år gammel. Han efterlader sig konen Iman, deres 15-årige datter Alexandria. Derudover har han en voksen søn fra et tidligere forhold.