Massemorder udgiver ny plade

Den unge producer, der står bag det nye album med den amerikanske massemorder Charles Manson, har allerede modtaget de første dødstrusler.

Før kultleder Charles Manson i 1969 stod bag de berygtede mord på instruktør Roman Polanskis gravide kone Sharon Tate og dennes venner, drømte han om en karriere som rockstjerne.

Og nu går drømmene i opfyldelse - fra fængselscellen.

Tolv gange har Charles Manson søgt om prøveløsladelse. Og ligeså mange gange har han fået afslag. Men det forhindrer ham ikke i at komponere og synge - og indspille.

Således har produceren Manuel Vasquez nu udgivet et nyt album 'Just Fucking Around' med sange fra den berygtede massemorder.

Pladen udkommer ifølge nme.com i første omgang kun i 500 eksemplarer. Men på grund af stor efterspørgsel, er der ved at blive trykt flere.

Og Manuel Vasquez er stolt - også selvom projektet har en skyggeside.

Således har den unge producer allerede modtaget adskillige dødstrusler.

Mange mener nemlig ikke, at Manson skal have lov til at udgive musik, når han har begået så alvorlige forbrydelser.

Tidligere har stjerner som Guns N'Roses, White Zombie og Marilyn Manson genindspillet ældre Charles Manson-sange.

Sangene på 'Just Fucking Around' stammer fra firserne, hvor Charles Manson afsonede sin livstidsdom på fængselshospitalet California Medical Facility i byen Vacaville.

Ifølge Manual Vasquez tjener Manson intet på salget af de 'nye' sange. 

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her