Hvis noget band er ægte og ’folkets rockorkester’ i Danmark 2014, er dét band MAGTENS KORRIDORER. Mød Johan Olsen og Niklas Scheidermann til en snak om fest, alvor og ikke mindst det dér med at få mest muligt ud af det liv, som er ’sindssygt kort’.

Hér forleden var Johan Olsens hustru og hans børn taget ud at rejse i nogle dage, og Johan var med sine egne ord ’helt alene hjemme for første gang i umindelige tider’. Dér sad han så til langt ud på natten i lejligheden på Vesterbro i København, i godt selskab med rødvin og cigaretter. Og blev i al fredsommelighed enig med sig selv om, at livet som sådan ikke er det værste, man har.

- Selv om jeg blev mere og mere søvnig, så VILLE jeg ikke gå i seng. Jeg skulle sgu have så meget med af det velvære, den stemning og dét, man var lige midt i dér, fortæller Johan Olsen – sanger i Magtens Korridorer, hvis nogen skulle være i tvivl.

At få hele livet med

Som årene er gået, er Johan blevet mere og mere bevidst om den tid, som går – som den slags nu engang har for vane. Selv om han som 45-årig ikke just ’står med det ene ben i graven’, som han grinende siger, så er det temaet på Magtens Korridorers sjette album, ’Før alting bliver nat’, netop dén tid, der går, og ikke mindst dét liv, man skal leve i den tid, man nu engang er tildelt.

- Jo, træerne er jo begyndt at falde i min del af skoven, siger Johan med et grin og en diktion som en aldrende nordsjællandsk overlærer.

- Jeg synes, følelsen af, at man skal have det hele med, bliver mere og mere påtrængende, som jeg bliver ældre. Nogle gange kan jeg blive helt desperat med, at jeg skal have HELE det hér liv med. Jeg må ikke miste et sekund, for hold da kæft hvor er man egentlig i live i sindssygt kort tid!

Og uanset hvor meget imperierne brænder – for nu at parafrasere et tidligere Magtens Korridorer nummer – og uagtet den menneskenes dårskab, som også gang på gang dukker op i Johans lyrik, så skal det liv LEVES i den korte tid, vi har på jorden.

- Jeg holder meget af at sidde og kigge på gamle billeder, for eksempel fra Vesterbro i gamle dage, og se på alle de dér mennesker på de billeder. Så er det, jeg kan kende mig selv på en måde, du ved... ’Nå, der er Johan. Der er Johan med en klapvogn. Der er Johan som gammel foran slagterbutikken.’

I øjenhøjde med folket

- Jeg kan kende mig selv på alle de billeder og tænker på alle de øjeblikke, man skal have med og have det fulde udbytte af i livet, siger Johan.

Det er ni år siden, Magtens Korridorer slog igennem med singlen ’Lorteparforhold’ og albummet ’Friværdi’. Ni år, hvor vi har set Magtens Korridorer tage tronen som et ’Folkets rockorkester’ i Danmark. Et orkester i øjenhøjde med sit publikum. I takt med at bandet er blevet bedre og bedre og med ’Før alting bliver nat’ velsagens har lavet sit hidtil bedste album.

- Hvad angår det med øjenhøjde er det nok rigtigt, hvad du siger, kommer det fra Johan.

- Der er ingen forskel på os og dem, der står nede i salen. Jeg har jo selv prøvet det dér med at være til koncerter, hvor jeg kunne fornemme, at dem oppe på scenen var ligeglade med, om jeg var der. Og det gider man sgu da ikke!

Til gengæld gider man godt Magtens Korridorer, og det gør bandet til alt held også selv.

Slut med det åndssvage

- Well, der er så meget opmærksomhed om én, at man ikke HELT kan rende rundt og skabe sig åndssvagt, som man kunne engang. Men sådan er det jo, tilføjer Johan, inden han kommer med en bemærkning, som er så uimodsigelig, at den helt naturligt runder interviewet af:

- Men når alt er sagt, så har det primært altid været det fedeste at få lov fuldstændig legitimt at råbe og skrige ind i en mikrofon. Det er en fantastisk fornemmelse, som ingen bør forpasse muligheden for at prøve.

Man kan opleve Johan Olsen råbe og skrige i en mikrofon, mens resten af Magtens Korridorer spiller til på bandets efterårsturné, som indledes i Greves Portalen 30. oktober.