Den danske superstjerne Mads Langer mener selv, at han har fundet en ny rå kant i sit musikalske udtryk. Men det kan godt være supersvært at høre.
Således er nye ballader som ’Wait for Me’ og ’Cool in the Summer’ sådan cirka ligeså rå som en pose skumfiduser eller din mormors hjemmestrikkede cardigan. Og selv albummets mere up-tempo sange som ’Daylight’ og ’3AM’ kan godt få A-ha til at lyde sådan lidt Metallica-agtige.
Det hele er med andre ord blødt som nugat og meget, meget stuerent.
Men når det så er sagt, så er der ingen, der kan benægte Langers evne til at skrive en iørefaldende popmelodi.
Således er førnævnte ’Daylight’ og min favorit, ’Afterglow’, hvor Mads synger duet med Coco O, ikke til at få ud af hovedet, når de først har sat sig tilrette under hjernebroen. Og således ville alt jo være i skønneste orden, hvis det ikke lige var for Mads' tekster, der er så klichetyngede, at de nærmest får tæerne til at krumme sig ud af kondiskoene.
»Er det den færdige tekst, eller synger han bare tilfældige ord fra alle mulige andre sange,« spørger min engelsksprogede kone, der af vanvare er kommet til at lytte med.
Og for en gang skyld prøver hun ikke bare at spille smart.
Således kan det være seriøst svært at tage denne slags lyrik alvorligt:
’There’s so much more to this than meets the eye. Kiss me now for tomorrow we may die’
Eller hvad med én af de her to:
’This is how it goes living in the fast lane’ eller ’We live for the weekend we left our worries on the other side og town’.
Både Springsteen, Brandt, Linnet og Shakespeare har tydeligvis levet forgæves.
’Reckless Twin’
Tre stjerner
Udkommer i dag, fredag
