(5/6)

Mads Langer behøver kun sig selv og sin guitar

Anmeldelse: Mads Langer solo i Store Vega

København, fredag d. 27. december 2013:

Det er blot fem år siden, min bærbare stod på køkkenbordet i en villa i Tune og spillede "Last Flower (live) – Mads Langer" på YouTube. En live-version sunget af en sanger, der strålede af talent. Manden selv sad muligvis samme øjeblik på en pub i London og spillede for en beskeden håndfuld af barens stamkunder. Hans navn var ikke ligefrem glitrende dengang i 2009. På trods af en lunken succes med debutalbummet Attention Please fra 2006 og en god rygvind med et par af numrene fra hans andet album Mads Langer (2009), brød han ikke rigtig igennem den stride overflade i Danmark. Han satsede derfor på udlandet, hvilket førte til en pladekontrakt med Sony Music og en fast placering på flere udenlandske hitlister. Skuden vendte, og succesen fulgte med til Danmark. I går tog han hul på rækken af ni udsolgte koncerter i Store Vega.

Skåret helt ind til den spinkle mands ben

Døtre med deres mødre. Mænd med koner. Kærester. De besatte sæder viser, den bedrøvede popromantiker rammer plet i en overvægt af kvindehjerter. Men både de ældre trætte og de slagkraftige ungpigehjerter bankede i går i Vega.

Kun få minutter over otte listede en lille skygge ind over den disede lilla scene. Fluks mod mikrofonen. Snuppede en guitar over armen på vejen, og uden et ord slog han strengen an og åbnede munden. Den spinkle skygge syntes ikke længere så lille, da lyden bredtes i salen. Mads Langers falset mimrede af sted faretruende tæt på enten at knække eller forstørre sig til et brøl. Begge dele skete. Men ingen af delene var et uheld, og blot efter første udånding følte publikum sig i sikre hænder hos værtens overlegne stemmekontrol.

Efter første nummer, The River Has Run Wild, blev det tid til at sige et par ord. Efter at have fortalt, hvor spændt han havde været på at møde os, og hvor langsomt juledagene af samme grund var gået, kom en anekdote om det følgende nummer. Det var aldrig blevet godt nok til at blive indspillet og var tilegnet en barndomsveninde. Nummeret var Bowie And Champagne. Hele koncerten igennem bød på en regn af funfacts og personlige historier om de forskellige numre, der stod på dagens sæt. På den måde gav Mads Langer et ordentligt stykke af sig selv og inviterede de 900 fremmødte ind i sin stue.

Underholdningen fortsatte, og selvom popmusikken var melankolsk, var stemningen høj og salen ligefrem grinende, da Mads Langer spillede "I Love You". Han indledte med historien om en af de første gange, han skulle spille det rosenrøde nummer. Han var blevet fejlbooket til en heavy metal-festival, "så hvis vi alle sammen lige kunne forestille os, vi havde langt sort hår", og så gik han ellers i gang med sin lyserøde kærlighedssang med omkvædet: "la la la la la la, I love you" – i den lyseste falset.

Den ellers søde sang blev latterliggjort af sangeren selv, og salen var helt med på den aldeles akavede stemning. Mads Langers selvironi fejler slet ingenting, og sammen med den jyske uskyldige charme følte man sig i særdeles godt selskab.

Den danske mand kan også dansk

Han producerer radiovenlige popnumre, men for Mads Langer fremgår det tydeligt, at det ikke blot handler om de simple rim og et catchy omkvæd. Selvom budskabet om ulykkelig kærlighed er en klichéfyldt ældre frøken, så værdsætter Langer den gode tekst. Det viste han allertydeligst, da han spillede "København Fra En DC9". En sang, der oprindelig blev fremført af Peter Belli (med tekst af Poul Martin Bonde, i dag talsmand for Smukfest), dengang Mads Langer stadig var et barn. En sang, Mads Langer har fået lov at lægge ny melodi til, og som blev et nummer, der har fået pæn spilletid på P3. I går plukkede han den i stykker og dvælede ved en særlig sætning, der blev hængende som efterklang i baghovedet, længe efter sangen var slut.

"En gambler går på røven… på Scandinavia Hotel... bytter konen til jetonger... Og sætter dem på ... spiiiiiil!..."

Langer trak det sidste ord ud, til al luft var absolut opbrugt og stoppede op. Pinagtigt længe lod han os hænge i stilheden, før næste vers tog over.

Ud i alle kroge

Han tvang os ud i tavshed, han fik os til at grine, og han beviste, han ikke blot er en fyr fra Skive, der forstår at skrive popmusik. Hans teknik er vanvittig skarpt skåret. Ikke kun hans fingerspil på strenge og tangenter, men også hans vokal. Langer har en evne til at tage tonen præcis derhen, hvor han vil, om det så er i et dybt forvrænget brøl eller i den fineste lyse falset, og så forstår han at bruge rummet og skabe en særlig dybde blot ved at fjerne sig fra mikrofonen. Under ekstranumrene formåede han sågar at synge en sang helt uden mikrofon, fordi han ville skabe samme stemning, som når han spiller den hjemme i stuen. Han lod os smage på en af hans nye danske sange, "Mellem Linjerne", der er startskuddet på et dansksproget album, som så småt er undervejs.

Med sin guitar og rene reallyd spillede Langer sin sang for et enormt publikum, der gjorde en kraftanstrengelse for at være fuldstændigt stille. En enkelt knirken fra et sæde på forreste række fik onde blikke fra selv de bagerste på balkonen. En meget magisk stund, der i den grad talte for en kommende dansk udgivelse.

Mads Langers talent er skåret i stål, men det, der især gør Mads Langer til noget særligt, er den måde, han tør bruge det på. Mads Langer kaster sig ud i forskellige eksperimenter både med sin stemme og med sin performance. Det behøves ikke at være så højtideligt, for vi er mødt op for at få en oplevelse sammen. Han er sig selv, han er afslappet og nærværende – og det smitter af.

Ved allersidste nummer brugte han flere minutter på at stemme sin guitar. Endnu et humoristisk og lattervarmt øjeblik. Nummeret var også et interessant eksperiment. Et remix af samtlige sange, han havde spillet i løbet af aftenen, hvor hver sang fik en linje. Langer kaster sig ud i frit fald og lander for det meste på benene. I går aftes var ingen undtagelse.

Den akustiske solo klæder Mads Langer bedre end nogen anden lyd. I går beviste han endnu en gang, han vitterligt ikke behøver andet end sig selv og sin guitar. Det fylder rigeligt i sig selv, og de elektroniske effekter, som hans seneste album er pakket ind i, er aldeles unødvendige. Hvis jeg kunne få lov til at nøjes med en Mads Langer, der sidder med sig selv på en barstol ligesom på min bærbar i 2009, ville jeg til hver en tid vælge ham.