Madonnas stalker idømt et års fængsel

Madonnas stalker er nu dømt for at modsætte sig anholdelse udenfor hendes hjem i New York.

Siden Robert Linhart i 1998 blev pensioneret fra New Yorks brandvæsen, har han tilsyneladende brugt sin tid på at stalke Madonna. Nu kan han se frem til op til et års fængsel efter en dom i retten i New York, skriver contactmusic.com

'Madonna, jeg har brug for dig'. 'Sig ja eller nej.' 'Hvis det er et ja, vil min drøm blive til virkelighed. Hvis det er et nej, vil jeg gå.'

Sådan lød nogle af de beskeder, fra den pensionerede brandmand, som var malet på store træskilte og opsat foran popstjernens hjem på Manhattan d. 21 september 2010. Efter sigende blev Linhart taget i varetægt, fordi han blev ved med at stritte imod, da politiet prøvede at give ham håndjern på.

Linhart er altså ikke dømt for at stå foran Madonnas lejlighed, men alene fordi han modsatte sig anholdelsen. Flere nævninge var uenige i dommen.

- Vi troede, at han var en lille smule, du ved, anderledes, sagde nævning Dr. Harry Pong, 51. Han tilføjer:

- Men det betyder ikke noget -,han har ret til fri tale.

En anden nævning, Elisa Rosario, fortsætter:

- Jeg føler, at hans rettigheder er blevet krænket. Jeg tror ikke, han gjorde noget forkert.

Så måske kunne Linhart godt føle sig lidt krænket. Anholdelsen, som han modatte sig, var i sidste ende egentlig ikke en lovovertrædelse.

Hans utilfredshed kommer nok også lidt til udtryk på hans twitterprofil, hvor han ifølge aviserne går under det meget afslørende navn @madonna_stalker.

- Det er faktisk ret sjovt, jeg har lige hørt, at Madonna støtter op om ytringsfrihed, tweetede Linhart efter sigende i August.

- Jeg synes derfor, at hun skulle informere sine sikkerhedsvagter om sin overbevisning.

Læs også: