Folk er kommet ind på Posten i læ for regnen. Jeg selv er gennemblødt og må lige bruge tid på at få rystet det værste regnvand af mig. Men det grå og triste danske sommervejr er ikke smittet af på de ansigter, der møder mig.
På Posten skinner solen i aften. Det virkelig velspillende opvarmningsband, Naja, slår tonerne an, og publikum tager stille plads foran scenen.
Der går ret lang tid mellem Naja er færdige, og Macy Gray går på. Man bliver bekymret for, at publikum er blevet kolde igen, men det er de på ingen måde. Et lille glimt af sangerinden er alt, der skal til.
Den amerikanske soul- og r&b singer-songwriter har publikum under kontrol, fra det øjeblik hun træder ind på scenen i sin farvestrålende pailletkjole og dertilhørende fjerboa. Festen er i gang. Allerede i introen til første nummer, 'Why Didn't You Call Me', rocker folk fra side til side. Utallige call-response-råb gejler publikum op fra allerførste solstråle.
Musikalitetens mestre
Macy Gray siger til publikums begejstring: 'Jo mere I drikker, jo bedre lyder vi'. Men man behøver ikke at drikke for at kunne høre, hvor ekstremt musikalsk bandet er. Guitar, bas, keyboard og trommer. Alle sammen skiftes de i en passage til at spille alene med Macy Gray og hendes meget karakteristiske, hæse stemme.
Specielt trommeslageren får plads i solen. Han sidder pludselig alene tilbage på scenen og spiller en maraton-trommesolo. Stemningen i salen løfter sig gevaldigt, i takt med at stikkerne rammer trommeskindet. Hele koncerten er exceptionelt velspillet, og ingen er i tvivl om, hvor dygtige fyrene bag instrumenterne er. Macy Gray præsenterer allerede i tredje nummer bandet, og publikum svarer tilbage med store klapsalver og høje pift.
Musikaliteten smitter af på folk, der danser og er en stor del af koncerten. I nummeret 'Glad You're Here' synger publikum flere omkvæd i træk. Og det er sjældent, at det lyder så perfekt, når publikum får lov til at skråle med. Men her lyder det virkelig smukt.
Macy Gray forfører hele tiden forsamlingen og råber 'sexy people', hver gang hun kan slippe af sted med det. Hun inddrager konstant publikum, og jeg må indimellem tage mig sammen for at få skrevet ned, hvad der sker, når de funky rytmer sætter kroppen i gang.
Bagsiden af pailletterne
Macy Gray har modtaget flere priser for sine enestående kostumer. Denne aften var ingen undtagelse. Hele tre forskellige pailletkjoler blev det til. Men der var noget på pailletkjolerne, der ikke skinnede. Både snakken med publikum og valget af numre var en smule forudsigeligt. Selvom det virkede helt naturligt, har man hørt hende sige de samme ord mange gange før.
Covernummeret af Radiohead-sangen 'Creep' er rigtig godt, men det er efterhånden også hørt en del gange. Macy Gray sluttede af med sit hit fra 1999, 'I Try', før fire ekstranumre skulle køres igennem. I mine øjne burde koncerten have sluttet på 'I Try', da klimaks og stemningens absolutte højdepunkt blev nået. I stedet for trak ekstranumrene koncerten ud, og nogle begyndte allerede at forlade salen, før ekstranumrene var spillet til ende.
Intet kunne dog ødelægge den sommerlige hippie-stemning, der herskede foran scenen, da hun gentog 'Everything's Gonna Be Alright' igen og igen. Peacehænder og pegefingre var konstant over det glade publikum, og én ting er sikkert:
Macy Gray mestrer at levere et fantastisk show, som publikum får lov til at være en del af. Og så tog hun solen med indenfor på Posten og tørrede mit tøj.
Macy Gray, Posten i Odense, lørdag
