Det succesfulde danske band Lukas Graham barsler med en sang, der skal give opmærksomhed og støtte til de flygtninge og særligt flygtningebørn, der kommer til Danmark.

Det fortæller Politiken i et stort interview med gruppens forsanger Lukas Graham Forchhammer

Lukas Graham har solgt mere end 80.000 eksemplarer af debutalbummet, og spillede fornyelig i et udsolgt Forum i København for 10.000 publikummer.

Også i Tyskland og de omkringliggende europæiske lande er det danske band efterhånden et veletableret navn efter bare to albums.

Andre læser også: Poul er familiefar: Derfor har jeg i hemmelighed altid gået til prostituerede

Og nu venter USA, hvor Lukas Graham for øjeblikket har fuld fart på en karriere. Deres seneste album er netop lanceret i staterne, og er på vej op ad de amerikanske hitlister, og bandet kan fejre nytår med en succesfuld optræden på Conan O'Brians verdensberømte talkshow.

Ifølge Politiken har udlandssucces'en fået den 27-årige forsanger Lukas Graham Forchhammer til at ville bruge sin popularitet til 'noget andet end at få folk til at danse'.

Andre læser også: 'Folk er her for at dø - og det er jeg også'

»Vi lever i heftige tider, og jeg kan ikke holde ud at vi går i så små sko, og jeg kan ikke holde ud at høre på Inger Støjberg,« siger Lukas Graham Forchhammer om, hvorfor han har skrevet en sang om flygtningene fra Syrien:

»Jeg kan ikke holde ud, at de her mennesker der er blevet bombet, har set halshugninger eller er blevet voldtaget på vej hertil, skal behandles så dårligt, og placeres i teltlejre eller bittesmå tændstikagtige lejligheder,« siger han til Politiken om den kommende single 'On The Run', der efter planen skal udkomme til foråret, når der sandsynligvis igen vil være flygtninge på de danske landeveje.

Nummeret handler om at flygtningebørn ikke har et liv hvor de kan lege, når de er på flugt, og hvor vigtigt det er, at børn netop har mulighed for at lege.
Overskuddet fra singlen vil gå til Dansk Flygtningehjælp, skriver Politiken.

Lukas Graham Forchhammer er opvokset på fristaden Christiania i København, og det er også her bandet har sin base.
Siden de i 2011 lagde to numre på Youtube ('Criminal Mind' og 'Drunk In The Morning', har de haft en kometagtig karriere. Parallelt med videoerne spredte rygtet sig om et ekstraordinært liveband med en helt særlig sanger, og folk strømmede til deres månedlige koncerter på Christiania.

Efter debuten 'Lukas Graham' i 2012, der gik direkte ind på førstepladsen i Danmark og har solgt mere end 80.000 eksemplarer, skrev Lukas Graham kontrakt med den amerikanske afdeling af det multinationale pladeselskab Warner Brothers i 2013.

I forvejen var Lukas Graham allerede et navn i Tyskland, hvor de har ligget højt på hitlisterne, og i dag er et populært live-navn.
De har desuden turneret i England, Frankrig, Holland, Belgien, Sverige og Norge.