Danske Lukas Graham er nomineret til en pris ved dette års MTV Music Awards.

Nomineringerne til det prestigefyldte show blev offentliggjort tirsdag aften dansk tid, og her er Lukas Graham nomineret i kategorien 'Bedste nye artist'.

Det skriver MTV på deres hjemmeside.

Udover Lukas Graham er også svenske Zara Larsson, bandet DNCE, Desiigner og Bryson Tiller nomineret i samme kategori.

2016 har da også været et godt år for det danske band, som for alvor er slået igennem i USA med hittet '7 Years' fra deres seneste album, som også opnåede en andenplads på den prestigefyldte Billboard Hot 100-hitliste.  Derudover har Lukas Graham også udsendt et album i USA.

I årets løb har Lukas Graham således optrådt i flere populære talkshows, blandt andet hos Jimmy Fallon og Seth Meyers, ligesom det danske band i maj optrådte til det store 'Billboard Music Awards'-show.

Lukas Graham befinder sig i aldeles fint selskab på listen over nominerede til MTV Music Awards, som byder på navne som Adele, Kanye West, Justin Bieber, Drake og Beyoncé, sidstnævnte topper feltet med hele 11 nomineringer - heriblandt for 'Årets video'.

Adele har fået otte nomineringer i alt, hvoraf syv af dem er for 'Hello', der lagde verden ned tidligere på året.

MTV Music Awards bliver sendt live fra Madison Square Garden i New York søndag den 28. august klokken 21 lokal tid.

Herunder kan du se listen over nominerede:

Årets video

Adele - “Hello”

Beyoncé – “Formation”

Drake – “Hotline Bling”

Justin Bieber – “Sorry”

Kanye West – “Famous”

Bedste video af en kvindelig artist

Adele – “Hello”

Beyoncé – “Hold Up”

Sia – “Cheap Thrills”

Ariana Grande – “Into You”

Rihanna ft. Drake – “Work” (short version)


Bedste video af en mandlig artist

Drake – “Hotline Bling”

Bryson Tiller – “Don’t”

Calvin Harris ft. Rihanna – “This Is What You Came For”

Kanye West – “Famous”

The Weeknd – “Can’t Feel My Face”

Bedste samarbejde

Beyoncé ft. Kendrick Lamar – “Freedom”

Fifth Harmony ft. Ty Dolla $ign – “Work From Home”

Ariana Grande ft. Lil Wayne – “Let Me Love You”

Calvin Harris ft. Rihanna – “This Is What You Came For”

Rihanna ft. Drake – “Work” (short version)


Bedste hiphop-video

Drake – “Hotline Bling”

Desiigner – “Panda”

Bryson Tiller – “Don’t”

Chance The Rapper ft. Saba – “Angels”

2 Chainz – “Watch Out”


Bedste pop-video

Adele – “Hello”

Beyoncé – “Formation”

Justin Bieber – “Sorry”

Alessia Cara – “Wild Things”

Ariana Grande – “Into You”


Bedste rock-video

All Time Low – “Missing You”

Coldplay – “Adventure Of A Lifetime”

Fall Out Boy ft. Demi Lovato – “Irresistible”

twenty one pilots – “Heathens”

Panic! At The Disco – “Victorious”


Bedste elektroniske video

Calvin Harris & Disciples – “How Deep Is Your Love”

99 Souls ft. Destiny’s Child & Brandy – “The Girl Is Mine”

Mike Posner – “I Took A Pill In Ibiza”

Afrojack – “SummerThing!”

The Chainsmokers ft. Daya – “Don’t Let Me Down”

Video i langt format (Breakthrough long form video)

Florence + The Machine – The Odyssey

Beyoncé – Lemonade

Justin Bieber – PURPOSE: The Movement

Chris Brown – Royalty

Troye Sivan – Blue Neighbourhood Trilogy


Bedste nye artist

Bryson Tiller

Desiigner

Zara Larsson

Lukas Graham

DNCE

 

Udover de nævnte priser, bliver der også uddelt priser i den såkaldte profesionelle kategori, blandt andet til instruktører og klippere. Du kan de alle de nominerede i de kategorier her.