Intet band formår at kombinere vemod, melankoli og håb til en livsbekræftende musikalsk rejse, som Love Shop.

Overraskelsen i det følgende udsagn er vel efterhånden lettere at overskue end en fintælling af visse politikeres hjerneceller, men da Love Shop i aftes åbnede butikken på det fine Rødovre spillested Viften, understregede de atter, at de ganske simpelt er et enestående lille poporkester.

Siden sanger Jens Unmack sammen med afdøde Hilmer Hassig for 27 år siden med klassikeren ”En Nat Bliver Det Sommer” førte afgørende bevis for, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at lave intelligente popsange, har LS og Unmack gjort netop det år efter år efter år.

Og de gør det stadig. Med det 11. album, ”Risiko”, som udkom for nylig, balancerer Love Shop således faretruende tæt på det forkætrede begreb ”mesterværk”. Det tror jeg faktisk godt, de selv ved.

Som noget ganske usædvanligt for et band med så mange album i bagagen, spillede Love Shop i hvert fald hele syv af de ti numre fra det nye opus i Rødovre.

Bandet åbnede – som albummet gør det – med den smukke ”Verdensmestre” og løsslupne ”Aldrig Træt Aldrig Mæt”, men højdepunktet blandt de nye sange var ikke uventet den formidable ”Skøjteløb på Bagsværd Sø”. At kombinere en hyldest til de formative teenageår med en ditto til salig Gasolin’ (sangtitlen er en linje fra Gasolin’s ”Det bedste til mig og mine venner”) er simpelthen genialt tænkt, og jeg tvivler på, at Bagsværd Sø når at få stift overtræk igen, før denne sang har klassikerstatus.

Men jo; de var der selvfølgelig også mange af de andre sange, vi sætter så højt. ”Copenhagen Dreaming”, ”Skandinavisk Lyst”, ”Love Goes On Forever”, ”Drømmenes København” og en ”Alle Har En Drøm At Befri”, som tvang én af de mest forbenede Heavy Rock fans, jeg kender, til at tørre en glædeståre væk fra øjenkrogen (og nej; det var ikke mig selv!).

Allerede kort inde i koncerten blev man – selv i min vægtklasse – løftet og fløjlsblødt fløjet derop, hvor drømme bliver født, lever og dør, men hvor det sært vemodige håb, som er en så stor del af Love Shops sangskat, altid følger med.

Jeg vil vove den påstand, at én af Love Shops største kvaliteter netop er deres lejlighedsvise ekskursioner ud i at gøre vemod og melankoli til noget livsbekræftende – håbet er nemlig altid med i lighed med rigelige grin gennem tårer og ræve bag ørerne, og forelskelsen i livet fornægter sig sjældent. Men de smukke melankolske øjeblikke – og dem er der mange af – gør det så meget desto mere effektivt, når bandet giver los med deres mere kontante udladninger som ”Evergreen” eller ”Det Tog Mig Et År”.

Denne koncert var nok ikke HELT oppe at ringe med oplevelsen, da Love Shop så at sige ”gik gud” i københavnske Pumpehuset sidste år, men den var stadigvæk aldeles fremragende med et velspillende band og en Unmack i vanlig fin indpiskerrolle.

De er Love Shop mine damer og herrer.

De er en national skat.

Sådan nogle skal man værne om.

Husk dét!

Love Shop, Viften, Rødovre, torsdag aften