Hvem har brug for Marx, når man kan få laks? Det elegant, finurlige rim stammer fra en af Shu-Bi-Duas få politiske sange, 'Den grønne'.

Nu debuterer den tidligere Shu-Bi-Dua-guitarist Michael Hardinger som forfatter af en partipolitisk slagsang. Sammen med aarhusianske Tania Ovesen har Hardinger skrevet 'Kald en spade for en spade' til Liberal Alliance.

Sangen blev præsenteret lørdag på LA's landsmøde.

Jamen, så lad os da tage Anders Samuelsen og Hardinger på ordet og kalde en spade for en spade: LA-sangen er en uinspireret gang ligegyldigt ordlir.

Modsat shubberne er denne sang hverken elegant eller finurlig. Dingers anti Rød Blok-sang lyder som en bleg kopi af den typiske lejrbåls 70er protestsang. Det er der måske en subtil pointe i, men det gør hverken sangen eller melodien god.

Kun et par steder spreder den gamle Shub-masters Eagles-akkorder lidt musikalsk solskin, som vi kender det fra et par hundrede Shu-Bi-Dua-sange og mindst lige så mange Regner Grasten-film.

Her var chancen for at tilføre det kedsommelige politiske granitsprog lidt tiltrængt selvironi og poetisk glimt i øjet. Desværre har amerikaniserede Dinger sat sin klichéspeeder på cruisecontrol.

Jeg har nærmest grænseløs respekt for Hardingers bidrag til den folkelige danske sangskat. Danmark ville være et kedelige sted uden shubberne. Men det her er noget poltisk misk-mask.

Michael Hardinger fik et kæmpe comeback, da Hej Matematik! brugte hans 'nu har jeg købt mig en walkman, så lyder skoven som New York, man'.

Hvis jeg var Saxo Bank-direktøren Lars Seier Christensen, ville jeg synge: 'Nu har jeg købt mig et parti, mand, deres slagsang er lige så vild som mild Harvarti, mand'.

Du kan hente / afspiller Liberal Alliances nye slagsang HER