Chris Martin har lært at leve med hadet, for Coldplay lader dig enten varm - eller helt kold.
Lige siden begyndelsen i 1996 har det britiske band delt vandene. Selv om Coldplay i dag musikalsk set er et helt andet sted end dengang, er det stadig enten eller med Chris Martins og Johnny Bucklands fælles projekt.
En udvandet version af Radiohead. Patetisk forsøg på at kopiere U2. Sådan har den mest almindelige kritik lydt. Især i den engelske musikpresse. Det fik for nylig Martin til at sammenligne sit orkester med fodboldklubben Manchester United. Som stort set bliver mere hadede, jo mere succes de får.
- Jeg talte med min far om Manchester United. Verdens mest populære fodboldhold. Men når de spiller i West Ham, bliver de buh’et ud. Det er det samme med os, siger Martin.
Hård kritik
Anmelderen Andy Gill fra The Independant er i dag synonym med den hårdeste kritik af Coldplay. For fire år siden skrev han en ren motorsavsmassakre af en anmeldelse af Coldplays album ’Viva La Vida’.
LÆS ANMELDELSEN AF KONCERTEN HER
’Coldplay lyder som Radiohead’, skrev han. - Med alle de (Radioheads) strittende, vanskelige, interessante stumper kogt helt fra. Hvilket resulterer i et sonisk sidestykke til vissen spinat. Coldplay kan også det med den demagogiske fællessangs kroge og omkvæd. Men alle udfordrende, dissonante aspekter og pludselige, 90-graders skift i retning er fjernet. Coldplay i dag er en kliché, og bliver i dag efterabet af folk som James Blunt, måske bandets største rival i musikalsk overdreven sentimentalitet, skrev Gill.
Det gør ondt, indrømmer Chris Martin, men han trøster sig i varmen fra de mange fans verden over.
- Og glæder sig over, at han og Johnny Buckland for længst har nået det oprindelige mål, dengang i 1996.
- Vi havde to mål. Enten at blive store i USA eller komme i seng med søstrene fra The Corrs.
Til almindelig oplysning har Coldplay solgt en pokkers masse album og singler i USA.
