*****
(fem stjerner)
Mirakel på en mandag – ja; i store træk intet mindre da Leonard Cohens mangeårige musikalske makker, sangerinden Sharon Robinson, gav en intens og inderlig intimkoncert i København.
Som Sharon Robinson afsluttede sin koncert i Bremen med hendes og den mangeårige sangskriver-makker Leonard Cohens forbandet flotte dommedagshymne, ”Everybody Knows”, måtte tanken jo nødvendigvis slå ned:
At lige i dét øjeblik syntes dommedag faktisk længere væk end de terapeuter, der prøver af nå en vis amerikansk præsidentkandidat.
Lige hér kunne det nemlig meget vel være, at verden udenfor Bremen stod i fortvivlelsens flammer, inden dødskramperne sætter ind – men i løbet af godt 90 minutters inderligt intenst og intet mindre end formidabelt følt selskab med denne enestående sangerinde (og ganske mange sange, som også kan bære dét tillægsord) tog sjælen turen på stjernetæppet derud, hvor håbet stadig er reelt og man svagt mindes, at skønheden i livet og verden nu nok er værd at kæmpe for. Trods alt
.Sharon Robinson – født i San Francisco for 57 år siden – var kun akkompagneret af sit eget keyboard og nogle loops, hun indspillede undervejs (!), og man savnede ikke et band hér. Simpelthen fordi det havde været en blodig synd, hvis hendes vokal på noget tidspunkt var blevet druknet.
Det blev den så ikke, som koncerten duvede dejligt afsted.
Hvor mange dygtige sangere og sangerinder har det med at forcere i en evigt brægende præstationskamp med sig selv, lægger Sharon Robinson vægten på forbilledlig diktion og timing for slet ikke at nævne en feeling så fornem, at man skal tilbage til svundne dages jazz- og bluessangerinder for at finde noget lignende.
Det var simpelthen smukt hele vejen igennem, og publikum var regulært tryllebundne. Det manglede fandeme også bare, når man tager i betragtning, at det var sange som ”In My Secret Life”, ”Boogie Street”, ”A Thousand Kisses Deep” og ”Caffeine”, der blev serveret, inden aftenen kulminerede med ovennævnte ”Everybody Knows” og versioner af ”Summertime” og ”Alexandra Leaving” så sugende smukke, at ordet gåsehud nok ikke slår helt til – jeg vil tro, vi er ude i kalkunovertræk hér.
En pragtaften og der venter Godset i Kolding én af slagsen, når Sharon spiller dér onsdag aften.
I øvrigt og sluttelig burde langt flere arrangører henlægge koncerter til det intime Bremen – få steder har nemlig en akustik så god, som den er på dette sted.
Sharon Robinson, Bremen, mandag aften
