Den jubilerende Ivan Pedersen er kommet overens med sin tid i Laban, som ellers stod i vejen, da han blev rockmusiker i Backseat.
»Jeg vil da gerne have lidt mere, hvis der er mere til mig,« siger dansk musiks gladeste 50-års jubilar Ivan Pedersen
Ivan Pedersen ligner dét, han er, som han sidder dér på beværtningen på Frederiksberg. Han skiftevis gestikulerer, læner sig insisterende forover for at gribe interviewerens hænder, eller kaster sig leende tilbage i stolen.Han er en mand, som i år fejrer sit 50-års musikerjubilæum og glædes over, at han – selv om han har fået det hele med – stadig har appetit på mere.
»Jeg har oplevelser nok til to liv, og når jeg sætter mig på min havebænk og reflekterer over det hér jubilæum, så fortjener jeg virkelig ikke mere,« fastslår manden, der debuterede med bandet McKinleys, blev verdensstjerne med Laban og siden rockstjerne i 90erne med Backseat – for blot at nævne lidt.
Lysten til mere
Men der er lyst til mere, hvis der altså er mere til ham, som Ivan selv pointerer i sangen ’Med hjertet udenpå’ fra det såre præcist betitlede jubilæumsalbum, ’Min verden er venlig’:
»På sin vis er mit bæger mere end fuldt, jeg har elsket at blive elsket inderligt, jeg ved, at der bliver lukket flere døre, end nye åbner sig. Så jeg griber grådigt, hvad jeg får... hvis der er mere til mig,« siger Pedersen.
Hans første band, McKinleys, spillede et miks af egne og andres numre, og de holdt i fjorten år og udgav fem album undervejs. En kort overgang læste Ivan Pedersen dansk på universitetet.
»Jeg var ude at øve eller ude at spille, når de andre tog bøgerne med på weekend. Så jeg sagde til mine forældre, at jeg nok ikke gik op til eksamen. Det var min far jo ikke helt tilfreds med, og han døde desværre, inden det gik mig rigtig godt i musikken. Han sagde altid ’det dér musik, er det nu noget?’, du ved. Jeg gad godt, han havde oplevet, hvor godt det siden gik mig.«
For det gik jo i årenes løb Pedersen ’meget godt’ for til en afveksling at underdrive.
»Jeg har haft SÅ mange oplevelser. Forestil dig bare efter fjorten år på landevejen med McKinleys at få en Laban-karriere på syv år med fuldt tryk på kedlerne og så at skulle begynde forfra igen efter Laban med Backseat.«
Nu er det hér jo et 50-års jubilæumsinterview, og så er der altså ingen vej udenom førnævnte Laban og så dén der sang om, hvor man skal tilbringe natten.
»Da jeg kom hjem med ’Hvor skal vi sove i nat’, sagde min kone Jytte ’hvis du udgiver det dér, så går jeg fra dig!’,« griner sangeren.
Hit udløste en vaskemaskine
Ivan havde sammen med den anden Laban, Lecia Jønsson, indsunget sangen på bestilling mod et honorar på 1.500 kroner – ’jeg havde brug for pengene’, men da duoen havde været i tv med sangen én gang, blev den et så gigantisk hit, at der ingen vej var uden om at ’tage Laban alvorligt’.
»Da den første royalty-check for ’Hvor skal vi sove i nat’ landede, købte vi en vaskesøjle, og som Jytte sagde ’jeg ville godt nok skilles pga. den sang, men jeg elsker min vaskesøjle!’,« griner Ivan.
Ivan Pedersen har i dag et langt mere afslappet og afklaret forhold til tiden i Laban, og selvsagt er hitlisteplaceringen i USA med singlen ’Love in Siberia’ i 1986 et kært minde..
»Det kan godt være, det ikke var på Lukas Graham-stadiet, men det var sgu bevidsthedsudvidende, og man kunne gå med rank ryg, når man tænkte på, at den karriere, der begyndte i et vaskerum i Aalborg Øst tyve år tidligere, nu var nået dertil,« fortæller Pedersen og fortsætter:
»Jeg har tidligere syntes, at Laban stod i vejen for min videre karriere, fordi det altid var Laban, folk ville snakke om. Men i dag kan jeg godt stå inde for det. Vi var jo fandeme gode til det dér.«
Faktisk har Ivan Pedersen Laban-sange på sætlisten påturnéen.
»Folk fra hele kloden skriver til mig om Laban. Jeg har en brasiliansk fan, som skriver til mig to gange i døgnet. Der findes en dedikeret verdens-fanklub som er på europop, fuldstændig ligesom der er fanklubber for Black Sabbath.«
