(3/6)

Ny single er ikke 'Kim Classic'

Larsen i fint frihjul

larsen

Kim Larsen og Kjukken er klar med ny sang 'Her står jeg'. Den er fin. Men det er ikke en ny 'Kim Classic'. (Foto: Morten Sticker) Se stort billede

Videoen er sjov. Stemmen er i top. Men sangen hører til dén slags, Kim Larsen kan skrive i søvne.

'Her står jeg' er Kim Larsen og Kjukkens nye single. Og selvom den er god. Og selvom Kim Larsens stemme er i absolut topform, så trækker kompositionen i sig selv en anelse ned.

Sammenlignet med klassiske Kim-ting som 'Jutlandia', 'Papirklip' og 'Familien skal i skoven' ér 'Her står jeg' nemlig lidt af en Larsen-bagatel.

Ligesom så mange andre af de allerbedste kan Kim Larsen ikke skrive en decideret dårlig sang. Men 'Her står jeg' kunne han med al respekt have skrevet i søvne.

Beatet er hurtigt, kantet og charmerende. Det kombinerede fløjte/synth-tema signalerer øjeblikkeligt hvem det er, der spiller.

Og når Kim Larsen så fyrer op under første linje: Her står jeg alene med mig selv, begynder højrefoden øjeblikkelig at hoppe op og ned.

Det handler om dagen derpå, hvor man hverken kan huske, hvad der skete eller for den sags skyld ens eget navn.

Kim Larsen hører som bekendt ikke til typen, der benægter ret meget. Og han indrømmer da også blankt:
- Jeg tilstår jeg er stjerne skæv og til og med en smule svimmel..

Men allerede før det første omkvæd, der stilmæssigt smager af lige dele 'Susan Himmelblå' og 'Det bedste til mig og mine venner', begynder det hele at gå lidt i ring.

Ligesom så mange af sine fans lader Larsen til at tage til takke med det anstændige. Han opgiver i denne omgang jagten på det ekstraordinære. Og efter lidt mindre end tre minutter ender sange, hvor den startede.

Og man sidder tilbage med fornemmelse af at have hørt det hele før - og bedre.

Men .. Larsen er som sagt aldrig dårlig.  Den svenske producer Per Sunding har i sit  Tambourine Studios i Malmø givet Kim og Kjukken en stor, flot og helt ny skandinavisk-åben lyd.

Og hvis dette soniske velvære får lov til at fortsætte på bandets næste album, er der noget at glæde sig til.

3. februar står Kim Larsen & Kjukken på scenen til DRs indsamlingsshow, Landsindsamlingen for at præsentere Her står jeg. Og senere i februar og marts tager Kim Larsen & Kjukken den nye single, et par andre nye sange og masser af gamle hits med på en mindre turné rundt i Danmark.

Hør nummeret og se videoen på http://www.facebook.com/KimLarsenOfficiel

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: