Den spektakulære sangerinde optræder i Legoklodser med en påfaldende lighed med Per Vers' seneste albumcover.

Forleden offentliggjorde Lady Gaga sin seneste, yderst spektakulære musikvideo "G.U.Y." (se videoen nedenfor), hvor hun blandt andet optræder bygget af gule Legoklodser og med åben brystkasse. Flere har bemærket Legofigurens påfaldende lighed med coveret til rapperen Per Vers' seneste album, "Ego", hvor han også viser sig bygget af Lego.

Per Vers har også selv opdaget ligheden og lagt et billede op af et screenshot fra Gaga-videoen side om side med coveret til "Ego".

Facebook-opslaget har fået masser af likes og kommentarer på kort tid.

Flere brugere skriver, at Per Vers nu kan se frem til en masse penge i erstatning, men sådan er det desværre ikke, skriver han selv som svar:

"I er alle søde. Ingen millioner til mig. Nathan Sawaya licenserede brugen af billedet/skulpturen til mig dengang, og nu til Gaga. Havde blot optur over at være "firstmover", skriver Per Vers på Facebook.

Per Vers er i øvrigt lige på trapperne med sit tredje soloalbum, "DNA", som udkommer 5. maj. Han fejrer albummet med to releasekoncerter 8. maj i Pumpehuset i København og 9. maj på Atlas i Aarhus. Køb billetter via GAFFA Live.

SMS

Hitter på Facebook