L.O.C tog privatfly til koncert

Det kan godt være, at de fleste danskere pt. forbinder L.O.C med rollen som charmerende dommer i sangkonkurrencen VOICE, men til hverdag er han stadigvæk en succesfuld rap-stjerne med store armbevægelser.

En kendsgerning, som Aarhus-rapperen slog fast med syvtommerssøm, da han lørdag viste sig fra sin bedste rockstjerne-side og tog et privatfly direkte fra København til Bornholm, hvor han kort efter gik på scenen og gav en hæsblæsende koncert. Det skriver bornholmstidende.dk.

Kort forinden havde L.O.C. deltaget i årets første liveshow i Tv-programmet VOICE, og det havde gjort stemningen blandt de bornholmske koncertgængere nervøs og anspændt, da rygte-strømmen ville vide, at L.O.C. ville  aflyse koncerten på grund af dommer-tjansen på TV2.

Men bekymringerne blev gjort til skamme, da L.O.C. til stor jubel for de fremmødte indtog Musikhuzets scene kl. 00.30 med rapperen U$O ved sin side. Her spillede han - i følge flere bornholmske medier - en blændende koncert med et miks af både gamle klassikere og nye hits. En cocktail, der sendte hans bornholmske fans i ekstase og fik de lokale medier til at rose rap-stjernen til skyerne.

L.O.C.'s optræden i Rønne var den 12. i rækken af i alt 20 koncerter, som er arrangeret i forbindelse med L.O.C's 'Prestige Paranoia Tour'.

Næste stop på touren er den 8. november, når Assens før fornøjelsen af et besøg fra den populære rapper.Om det bliver til endnu en ankomst i privat-jet er dog tvivlsomt.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her