- Det er en del af mig - min uniform. Også selvom det er blevet lidt tyndt, siger Paul, der sammen med bandet om en uge udsender sin første cd i fire år, 'Pandemonium'.
Har nået det hele
Siden debuten i Horsens i 1981 har Paul og de andre »smukke ungmøer« nået stort set alt det, enhver rockmusiker tør drømme om.
Pretty Maids har solgt millioner af plader. De har spillet sammen med Black Sabbath, Deep Purple og Alice Cooper. De er blevet tilbedt af rockfans fra Tønder til Tokyo. Og efter næsten tre årtier i branchen elsker de stadig rock'n'roll.
Hvor blev tiden af
- Nogle gange undrer det mig, hvor tiden blev af, siger Paul, der i dag er gift og far til to.
- Men så kigger jeg mig i spejlet. Og så tænker jeg: 'Årh, dér sidder de', ha-ha.
Men trods alder og tyndere hår nyder Paul og bandet stadig 'turen'.
- Da vi var yngre, tog vi bare det hele for givet. I dag suger vi det hele til os - du ved, carpe diem - grib dagen.

























