Dansk rap har endnu sin homoseksuelle stjerne til gode. I 2009 stillede en homoseksuel rapper ved navn MC Rainbow op i TV2-programmet ’Dagens mand’, men det viste sig at være skuespil og mediestunt.
Hiphop-ekspert Peter Trier Aagard giver sit bud på, hvorfor Alfen (læs interview HER) måske er Danmarks første homoseksuelle rapper.
»Hiphop og homoseksualitet lyder umiddelbart ikke som noget, man forbinder. Ikke desto mindre har hiphoppen fra den opstod i de afroamerikanske og latinske ghettoer i New York ofte været i berøring med homomiljøerne. Oldschool hiphop-produceren Man Parrish spillede både i Manhattans bøsseklubber og til hiphop-jams i The Bronx og var åben homoseksuel. Siden da har der ofte været homoseksuelle DJ’s og breakdancere, men i rap er bøsser et særsyn,« fortæller Peter Trier Aagaard og peger på, at hiphop-kulturen traditionelt set er en macho-kultur, hvor selvhævdelse er vigtig
»Oveni er det en kultur, hvor teenagere dominerer, og deres verdenssyn kan ofte være mere indskrænket. Derfor var der i mange år ikke nogen åbent homoseksuelle rappere hverken herhjemme eller i udlandet. Selvom dansk rap sjældent er så aggressivt, som den amerikanske kan være, har den desværre alligevel arvet de negative koder, hvor man konkurrerer i ydmygelse, der kan være sexistiske, hvilket næppe gør, at homoer føler sig velkomne.«
Han kan ikke komme i tanke om nogle åbent homoseksuelle danske rappere og nævner kun rapgruppen Xtra Naans karakter ’Bøssemanden’, der blot er satire.
»Men verden har ændret sig, og det har hiphop også især de senere år, hvor lesbiske rappere fra USA som Princess Nokia og Young M.A. i år gæstede Roskilde Festival. Hiphopsangeren Frank Ocean sprang ud for en del år siden, og på det seneste har hans ven Tyler The Creator flirtet med, at han også kunne være homo- eller biseksuel, hvilket ville være kærkomment, da han i givet fald ville være den første macho-rapper, der springer ud.«
Peter Trier Aagaard vurderer, at hiphop-kulturen er ved at blive voksen nok til at droppe homofobien.
»Det virker som om, den elektroniske tendens i musikken også i stigende grad appellerer til homoseksuelle, der er om nogen ved, hvordan man holder en fest. Min fornemmelse er, at en bøsserapper anno 2017 vil blive budt velkommen med åbne arme.«
