Kira Skov er lyden af efterår. Ikke at jeg var i tvivl forinden, men det blev understreget, da jeg gik en tur lørdag eftermiddag i de smukke, falmende Marselisborgskove få kilometer syd fra Aarhus midtby med Skovs seneste album, "May Your Mind Explode a Blossom Tree" i ørerne. Den lave sol over træerne og havet, de bleggule, faldende blade, Kiras længselsfulde stemme og de dybt melankolske sange gik op i en højere enhed, der fik skubbet tankerne om gårsdagens Black Friday-købegalskab og en langt mere sort fredag for to uger siden i Paris til side og erstattet af en dvælen over naturens og tilværelsens skønhed og forgængelighed – og endnu større forventninger til aftenens koncert på Atlas, afslutningen på Kira Skovs efterårturné.
En turné, Skov havde proklameret skulle fokusere på det nye album og dets forgænger, den to år gamle "When We Were Gentle". To højdepunkter i Skovs produktion, selvom hun er nu hele 11 album inde i karrieren, hvis man medregner hendes hedengangne band The Kindred Spirits, den kortlivede duo The Gospel med produceren Tore Johansson, Peter Peter-samarbejdet Persona og duoen The Cabin Project med Marie Fisker. Som et voksende bøgetræ bliver Kira Skovs musik ganske enkelt smukkere med årene.
Den er også blevet mere lavmælt og inderlig, og måske derfor har Kira Skov ikke det samme store publikum som for ti år siden, hvor hun kunne tiltrække tusinder til en ganske vist gratis koncert på Store Torv i Aarhus Festuge med bandet Kira and the Kindred Spirits. Kun cirka 100 personer havde indfundet sig på Atlas, der dog var ramt af konkurrence fra sig selv i form af en udsolgt koncert med John Grant inde ved siden af på VoxHall. (Ifølge en medarbejder på stedet har VoxHall og Atlas i øvrigt kun én gang haft udsolgt i begge sale samtidig i de fem år, Atlas har eksisteret, nemlig til Ulige Numre og Choir of Young Believers fredag den 13. november 2015 – samtidig med at en tredje udsolgt koncert i Paris blev offer for Frankrigs hidtil værste terrorangreb).
Med den afdæmpede musik fra de seneste album havde jeg forventet siddepladser, men det var ikke tilfældet. En del publikummer valgte dog at sidde på gulvet, og det skulle også vise sig at være en udmærket måde at nyde de nærlytningsvenlige sange på.
Opvarmning: Bisse ****
Inden vi kom så langt, skulle vi dog varmes op af Bisse, der er et alias for sanger og sangskriver Thorbjørn Raddich, som også er kendt som sangskriver og synthspiller i de meget roste Spillemændene. Bisse har i 2015 allerede udgivet tre fuldlængdealbum (!) og viste sig som et stort og alsidigt talent under sin tre kvarter lange supporttjans. Først fik vi noget, der mindede om poetry slam i form af et rablende langdigt fremført udenad i nærmest råbende form, inden Bisse satte sig bag flygelet og gav os en håndfuld lange, dramatiske sange med ordrige stream of consciousness-tekster, der fik mig til at tænke på Sun Kil Moon/Mark Kozelek, bare på dansk.
Der var både noget om bådflygtninge og ulykkelig kærlighed og skarpe linjer som "Mennesket kører ud over afgrunden på en Segway". Og som om det ikke var nok, endte koncerten med en slags elektro-hiphop, hvor Bisse gik rundt blandt publikum og råbesang/rappede om sit blødende hjerte. "Er jeg ikke et menneske?" lød det igen og igen, og ja, det er Bisse – og et stort og meget særegent talent, som vi forhåbentlig kommer til at høre meget til.
Kira Skov*****
Den barfodede Kira Skov stillede op med et band, der næsten var identisk med besætningen på de to seneste album – gemalen og den nære samarbejdspartner Nicolai Munch-Hansen på bas og kor, Oliver Hoiness på guitar og kor og Simon Toldam på keyboard, orgel og flygel gik igen. Kun den engelske trommeslager – og pladernes producer – John Parish (også kendt som mangeårig PJ Harvey-samarbejdspartner) var fraværende og erstattet af norske Knut Finsrud. Gruppen lagde ud med "Now I Know", der også er åbningssangen fra Kira Skovs aktuelle album med den poetisk-kryptiske titel, "May Your Mind Explode a Blossom Tree".
Ikke overraskende lød musikken ganske meget som på pladen, der til gengæld ikke er særlig poleret. Oliver Hoiness markerede sig stærkt med sin skærende, højfrekvente guitarlyd, mens Kira Skovs karakteristiske, let hæse, ret mørke og vemodige stemme lagde sig midt i lydbilledet, Knut Finsrud knaldede igennem med tamburinslag, og Nicolai Munch-Hansens dybe, stærke korstemme fik en til at tro, at Steen Jørgensen havde sneget sig ind på scenen, forklædt med en ekstra arm.
Sangene på Skovs senere plader er måske ikke supermelodiske, men de vokser på én ved gentagne lytninger og rummer mange spændende detaljer, som man også kunne nyde ved koncerten. Eksempelvis skift i taktart og tempo i "Now I Know", programmerede beats i "I Celebrate My Life" og "Come Along" og så Oliver Hoiness' malende, nuancerede guitarlyd, der lige fik lidt ekstra aggression og støj live, ligesom Simon Toldam også faldt ind med flere korte, men intense soloer på orglet.
Nicolai Munch-Hansen tog endvidere kontrabassen i brug i en stribe sange, blandt andre "Flower of the Evening", der lagde sig tæt op ad Billie Holiday-klassikeren "You Let Me Down" og tilføjede lidt jazzet stjernestøv til koncerten, hvilket fortsatte med den intense fortolkning af Nina Simones glansnummer "Four Women". Hvor Skov i sine unge år virkede inspireret af powerrockkvinder som Patti Smith og PJ Harvey, giver udtrykket i disse år mere associationer til et navn som Hope Sandoval fra Mazzy Star, med et strejf af jazzdivaer som netop Billie Holiday og Nina Simone, som begge blev fortolket på 2011-albummet "Memories of Days Gone By".
Kira Skov fandt den akustiske guitar frem i en lille håndfuld sange, blandt andre "When We Were Gentle", hvilket gav koncerten et mere folk'et udtryk, og hendes unikke stemme fandt op i et lyst og skrøbeligt leje i "Cold Water" og tilføjede dermed koncerten yderligere en dimension. Det samme gjorde Simon Toldam med nænsomt spil på flygelet i "Down in the Valley". Stærkt.
Ved den relativt energiske "Come Along" beordrede Kira Skov publikum op at stå og hen til scenekanten, hvilket fik intensiteten til at løfte sig, og det fortsatte blandt andet under den helt nye julesang "Christmas Night", som udkommer i næste uge og forhåbentlig kan blive et lille julehit.
Med den afdæmpede "The Sun a Lonely Host" sagde Kira Skov tak for i aften og for turnéen og understregede, at hun stadig er en særdeles relevant sangerinde, sangskriver og livekunstner, 13 år efter debutalbummet, stort publikum eller ej. Husk at se hende, næste gang hun kommer forbi din by. Uanset årstiden.
