Kim Larsens søn Sylvester Larsen udsender et nyt album med en hyldestsang til faderen. Men han nægter at være et plagiat af sin far.

Det er snart 15 år siden, Sylvester Larsen udsendte sit første album. Dengang var historien, at nationalskjaldens søn gik i sin fars fodspor. Og det har han gjort lige siden. Sylvester Larsen har dog også arbejdet som lærervikar. Han har boet en periode i Berlin sammen med sin familie. Efter et par engelsksprogede album er han nu klar med et dansksproget.

»Jeg havde et stort behov for at skrive på dansk igen. Der var nogle sange, jeg vidste kun ville have rigtig gennemslagskraft på dansk. Det er fedt at skrive på engelsk, men den poetiske åre rammer du kun på dit modersmål,« siger Sylvester Larsen.

Han har bl.a. skrevet en varm og kærlig - og meget Kim Larsens’sk - hyldestsang til sin far, ’Daddy’O’. Som egentlig er en fødselsdagssang til Larsen, der blev 70 år i oktober. Sylvester synger om dengang, hans far tog ham rundt til koncerter - og læste højt af Odysseen.



»Min far har skrevet så mange sange til alle mulige mennesker, så jeg syntes, det var på tide, at han selv fik en. Det var meningen, at han skulle have haft den på sin halvfjerds års fødselsdag, men teksten drillede, så han fik den først for nylig. På min sidste plade skrev jeg en sang til min mor. Nu var tiden så inde til en sang til den gamle stivstikker. Hey, det er jo deres skyld, at jeg er her, ikke?,« siger Sylvester Larsen med et smil.

Synger ikke fars sange

For et par år siden udsendte Gyldendal biografien ’Solisten’, der satte fokus på Kim Larsens ældste børn. Den del af historien ønsker Sylvester Larsen ikke at kommentere.

»Ofte kommer folk hen til mig og siger, at det er sejt, at jeg er søn af Kim Larsen. Hvorfor det, spørger jeg så? Det kan folk aldrig rigtig svare på. Det er komplet åndssvagt. ’Synger du ikke en af dine fars sange’, kan folk også finde på at spørge mig. Gu’ gør jeg da ej. Hvorfor skulle jeg bidrage til endnu et dårligt Kim Larsen-plagiat. Dem kan man jo fodre svin med. Jeg er musiker i min egen ret, men det har folk tilsyneladende meget svært ved at forstå. Det er åbenbart et kors, jeg må bære. Hvad angår min relation til min far, kan folk høre sangen ’Daddy’O’ og drage deres egne konklusioner,« siger Sylvester Larsen.

Kritik af Christiania

Han holder til gengæld ikke sin interesse for det danske samfund for sig selv. Der er f.eks. en tvistet sang om hjemløse, ’Hjemløs’, der kan tolkes på flere måder. Som en form for kritik af Christiania og en slags støtte til politiet. Desuden er der sange om krig, flygtninge og forurening.

»Ja, sangen ’Hjemløs’ kan vel tolkes på flere måder. Først og fremmest ville jeg gerne fremmane billedet af en iskold nat på ’staden’, og en forkommen sjæl, der leder efter husly. Jeg vil gerne skabe billeder i folks hoveder. Christiania har gennemgået store forandringer gennem de sidste tyve års tid. Alle samfund har sine styrker og svagheder, også Christiania. Politiet er forhadt derude pga. de razziaer, de laver fra tid til anden, og bliver derfor betragtet som ondskaben selv. Men er det helt utænkeligt, at de kunne finde på at få sig en sludder med en hjemløs? Jeg er sikker på, at der er plads til hjemløse på ’staden’, jeg prøver bare at rokke lidt ved nogle stereotyper i sangen,« siger Sylvester Larsen.



Du synger om flygtningesituationen. Hvad kan du og jeg gøre?

»Verden sidder virkelig i lort til halsen for tiden. Magtmisbrug, krig, fattigdom, fanatisme, forurening etc. Flygtningespørgsmålet er et minefelt at bevæge sig ud i. Hele situationen i Mellemøsten er så kompleks, at det kræver et stort overblik at forstå årsagerne til sammenbruddet. En ting er dog sikkert. Vi har selv en anpart i kaosset, da vi har været med til at føre krig i Irak og Afghanistan. Idéen med ’Havets bund’ var at beskrive en flygtnings situation så levende, at tragedien træder frem så klart som en film. Det er følgevirkningerne af det storpolitiske spil, jeg gerne vil skildre gennem det enkelte menneske. Vi står over for afsindigt store udfordringer, men hvis vi glemmer vores humanistiske menneskesyn, er alt tabt.«