Svenske Cardigans og danske Kim Larsen er de store navne, som skal rocke publikum i den gamle have, når fredagskoncerterne traditionen tro indtager Tivoli til sommer.

23 bands står på listen af artister, som Tivoli afslører onsdag. Og her er alt fra de garvede navne som Kim Larsen & Kjukken til Kato og Wafande, der er mere ukendte navne i den brede offentlighed.

X Factor-dommer Pernille Rosendahl og gemalens band 'The Storm' åbner scenen allerede 13. april, mens det stort annoncerede trækplaster bliver svenske The Cardigans. Det millionsælgende band, der står bag hits som Lovefool og My Favorite Game, giver blot fem koncerter i Europa den kommende sommer, hvoraf den ene er i Tivoli. 

Her er et udpluk fra listen:

- P3 Guld-vinderne Turboweekend
- Den dansk reggae- og soulsanger Wafande
- R'n'B-sangeren J
oey Moe
- DJ og producerenKato
- Melodi Grand Prix-vinderen 2011 A friend in London
- Lorte Parhold-magerne Magtens Korridorer
- Indiebandet Who Made Who
- Dig og Mig-sangerinden Medina
- Sun of af gun-hitmagerne Oh Land
-
Svenske The Cardigans
- Kim Larsen (... behøver ikke nærmere introduktion)

Konceptet Fredagsrock så dagens lys i 1997 og kan i år fejre 15 års jubilæum. Hver sommer samles op imod en halv million mennesker på Plænen i Tivoli til koncerterne, der er gratis, når først éntreen er betalt.