Som en af de få i branchen giver 'Lune Larsen' ikke sine ansatte løn, men del i overskuddet. Det gør Danmarks nationalskjald, fordi han ikke kan udholde tanken om, at han er chef for en virksomhed. Han ser sine musikere som nære familiemedlemmer, der skal have del i overskuddet.

Kim Larsens pengetank er stor. Det nyder Danmarks nationalskjalds ansatte godt af. For Kim Larsen er nemlig kendt for at lønne sine ansatte godt. Men de får ikke som sådan løn.

I stedet giver Kim Larsen sine ansatte del i overskuddet fra en plade, en koncert eller en turné.

 

Roses af Dansk Musikerforbund

Princippet er, at overskuddet fordeles til alle, der har været involveret i processen, helt ned til den sidste krone.

Det sker efter et pointsystem, hvor de ansatte er inddelt i A-, B-, C-grupper. I praksis betyder det, at jo tættere man har været på produktionen, desto større del af overskuddet får man.

Det fremgår af portrætbogen 'Solisten' historien om Kim Larsen, som Jakob D. Lund og Peter Rewers har skrevet. I bogen skriver forfatterne, at Kim Larsens aflønningsmetode bestemt ikke er kutyme i branchen. Det bekræfter formanden for Dansk Musikerforbund, Anders Lauersen.

 

LÆS OGSÅ:

- Kim Larsen er god nok. Jeg synes, sådanne systemer er o.k., hvis de er bedre end minimumsbetalingen. Og det sikrer Kim Larsen sine musikere, siger Anders Lauersen.

I går kunne B.T. fortælle, at Kim Larsens holdingselskab, Kim Larsen ApS, sidste år havde en egenkapital på 50 mio. kr.

 

Solide overskud

Derudover er han medejer af fire andre selskaber, Pink Alice Music ApS, Sweet Home ApS, Kjukken Aps og anpartsselskabet KLAPS. Alle fire selskaber giver hvert år solide overskud til holdingselskabet.

Men 'Lune Larsens' gavmildhed overfor sine ansatte er ikke uden forventninger fra chefen. For, som der står i bogen: 'Så længe han ( musikeren, red.) er villig til at lægge al sin energi i bandet, er døren åben'.

Ydermere skal musikerne være indstillet på at blive en del af de stærke sociale krav, der gør bandet familieagtigt.

Derudover skal den nye musiker bestå testen. Det fortæller en af de tidligere musikere, Jan Lysdahl, som var med til at indspille 'Midt om natten'.

 

Fik smidt øl i hovedet

- Der var en lydmand, som havde været med lige siden Gasolin' - Rocco. Når man havde spillet et job på turneen, røg man altid ud på et diskotek eller en kro. Så kunne Rocco godt finde på at tage et halvt glas øl og smide i hovedet på én.

For at se, hvordan man reagerede. Jeg smed en sjat øl tilbage i hovedet på ham, og så var jeg accepteret. Det var sådan, det foregik.

Hvis man var for fisefornem eller for sart, så passede man ikke ind i truppen, fortæller Jan Lysdahl.

Den nye portrætbog om Kim Larsen udkommer senere i denne måned.

Her får du et overblik over sagen om Esbjerg-manden
Her får du et overblik over sagen om Esbjerg-manden Foto: Privatfoto
Vis mere