Kent meddelte tilbage i marts, at 2016 bliver deres sidste aktive år som band. Efter 26 år og 12 studiealbum er det slut, men bandet siger farvel med manér med både albummet 'Da Som Nu För Alltid', der kom tilbage i maj, en 'Best of' og en afskedsturné.
En tour, der begyndte i Linnköbing i september, har været i Norge og Finland, og nu runder Danmark med to for længst udsolgte koncerter i Aarhus og København, inden bandet tager tilbage til Sverige, hvor de slutter med tre koncerter i Stockholm i Tele2 Arena – et sted på størrelse med Parken.
Kent fik aldrig det internationale gennembrud, som de søgte i slutningen af 90erne, men de er blevet et af Skandinaviens største rockbands på hjemmebane med deres melodiske, melankolske rock, som de sidste ti år er blevet udvidet med en elektronisk dimension.
Kent er ikke kommet med den store begrundelse for, hvorfor de nu vælger at stoppe.
»Det har altid handlet om udfordringer, gåsehud og om at få så meget sjov som muligt med på vejen. Vi ønsker denne gang at undersøge, hvad der sker, hvis vi gør alt dette for sidste gang. Hvad er det for nogle følelser, som vi så kan få udtrykt? For alt handler om følelser,« udtalte de, da de bekendtgjorde deres opløsning. Det lyder lidt, som om de vil stoppe på toppen, eller i nærheden af toppen. For selvom Kent måske nåede klimaks kunstnerisk i slutningen af 90’erne og begyndelsen af 00’erne, så har deres senere albums holdt et solidt niveau, og det viser aftenens koncert også.
Et stort digitalur på scenen tæller ned, fra dørene åbnes til koncertstart klokken 20. Bandet er præcist, for præcis klokken 20 bliver lyset slukket, og en marchtromme høres over højttalerne. En trommende kvinde viser sig på den enorme, trefløjede storskærm, medlemmerne kommer en efter en på scenen – to ekstramusikere på guitar og keyboard, tre korsangerinder, og de faste medemmer: Guitarist Sami Sirviö, bassist Martin Sköld og trommeslager Markus Mustonen.
Gruppen lægger ud med afskedsalbummets 'Gigi' i en kort version, hvor de tre korsangerinder alene klarer vokalerne, omsider kommer sanger, guitarist og primær sangskriver Joakim Berg frem til stor jubel, og nummeret går direkte over i '999'. Lyden er krystalklar, bandet som vanligt særdeles velspillende og Joakim Berg stærkt og ekspressivt syngende i front – tilmed med tydelig tekstudtale, så de meget poetiske og velskrevne svenske tekster går klart igennem. Alt dette er ikke overraskende, hvis man har set Kent før – og det må en stor del af publikum formodes at have.
Dér, hvor Kent for alvor overrumpler på denne afskedsturné, er den visuelle side. Gruppen har længe været kendt for gennemført lyssætning og storskærmsshow, men i år har de fundet et ekstra gear. Som sagt er skærmen bag scenen kæmpestor og trefløjet, og filmene, den viser, er imponerende.
Under 'Var Är Vi Nu?' daler store snefnug ned, til tonerne af 'Hjärta' ser vi en hest, der stejler i takt med omkvædet, og 'Innan Allting Tar Slut' og den romantiske 'Den Vänstra Stranden' er en vandretur gennem først nøgne bøgestammer, så en granskov. Gennemført arbejde. At koncerten dermed fremstår nøje koreograferet uden den store plads til spontanitet, gør mindre.
Apokalyptisk afslutning
Musikalsk kommer Kent godt omkring i deres bagkatalog, hvor alle album bortset fra de to første og den usædvanligt glade 'En Plats i Solen' fra 2010 er repræsenteret på sætlisten. De store hits fra sen-90erne og 00ene er dog gemt til anden halvdel af koncerten, hvor de vækker begejstring og fællessang: 'Ingenting', 'Kärleken Vänter', 'Musik Non Stop'.
En sympatisk og relevant, men lidt lang bandpræsentation fra en meget taknemmelig Joakim Berg får koncerten til at tabe en anelse momentum mod slutningen, men Kent kommer stærkt igen med den gamle B-side-ballade 'Utan Dine Åndetag'. Kort efter lukker den lange, repetitive, eftertænksomme og meget smukke klassiker '747' traditionen tro hovedsættet, mens storskærmen viser noget, der ligner en mellemting mellem flammer og en himmel ved solnedgang – som langsomt forvandler sig til noget, der minder om en jordklode i ildens farver. Et gåsehudsfremkaldende øjeblik, hvor det er svært ikke at tænke på apokalypsen.
Bandet forlader scenen, hvor et uvejr nu er brudt løs på storskærmen, og det fortsætter, da de kommer tilbage og spiller 'Förlåtelsen' og fløjtehittet 'Dom Andra'. Smukke roser fylder dog storskærmen, og konfetti regner ud over publikum under en anden afslutningsklassiker, 'Manden I Den Vita Hatten (16 år senere)'.
Sangen slutter med de gentagne linjer 'Vi ska alla en gång dö' som en understregning af det afskeds- og tabstema, som vi finder i mange af gruppens sange, og som klinger særlig stærkt i aften, fordi vi ved, at det er sidste gang. Koncerten kunne sådan set have sluttet her, men Kent kommer tilbage på scenen en sidste gang, nu klædt om til hvidt, for at spille 'Den Sista Sången', der lukker farvelalbummet 'Da Som Nu För Alltid'. Endnu en smuk farvelballade, der har potentiale til at blive en kommende 'Tak for i aften'-klassiker i stil med '747' og 'Mannen I Den Vita Hatten' – men altså ikke bliver det, for i næste måned er det helt slut med Kent. De meget trist udseende børn på storskærmen trækker dog en smule ned – det er ikke det mest opløftende billede at gå hjem med efter de ellers fabelagtige visuals.
Kent har spillet mange gange i Aarhus, som Joakim Berg selv bemærker på scenen (blandt andet til Spot Festival, på Train, i Scandinavian Congress Center og i 1998 på diskotek Blitz i Klostergade – i dag Heidis Bier Bar (!)), og deres sidste og største koncert i byen blev den magtdemonstration, man havde håbet og forventet. Med 24 sange og to timer og 20 minutter fik vi også valuta for pengene. Der var både udfordringer, gåsehud og sjov, og masser af følelser.
Man kan undre sig lidt over, at gruppen vælger at stoppe på et tidspunkt, hvor den meget omtalte nordiske melankoli, som bandet er, ja nordiske mestre i, er blevet et internationalt brand under navnet 'Nordic Noir', især med tv-serier som 'Forbrydelsen' og 'Broen'. Kent mener nok, at de har prøvet, med det fejlslagne forsøg på international succes for næsten 20 år siden.
Og fremtiden? Jeg spår en solokarriere fra Joakim Berg, nye projekter fra de øvrige medlemmer – og en stort anlagt comeback-tour om fem-ti år, når sulten er vendt tilbage, og pengene måske ved at slippe op. Indtil videre må man sige, at de er stoppet på toppen som liveband. Vi har i hvert fald næppe hørt det sidste til de fire medlemmer – ingen af dem er fyldt 50. Tak for alt, venner.
Kent, Ceres Arena, Aarhus, fredag aften
Sætliste:
Gigi
999
Stoppa Mig Juni (Lille Ego)
Berg & Dalvana
Romeo Återvänder Ensam
Var Är Vi Nu?
Hjärta
Andromeda
Egoist
Vi Är For Alltid
Innan Allting Tar Slut
Den Vänstra Stranden
La Belle Époque
Ingenting
Kärleken Vänter
Jeg Ser Dig
Musik Non Stop
Utan Dine Andetag
Sverige
747
Ekstra:
Förlåtelsen
Dom Andra
Mannen I Den Vita Hatten (16 År Senare)
Ekstra-ekstra:
Den Sista Sången
