Kendis-blogger går amok over dansk pop-gruppe
På sin ultra-populære hjemmeside perezhilton.com omtaler den amerikanske celeb-blogger Perez Hilton den danske gruppe Alphabeat som 'den danske duo'
På sin ultra-populære hjemmeside perezhilton.com omtaler den amerikanske celeb-blogger Perez Hilton den danske gruppe Alphabeat som 'den danske duo'
Men begejstringen vejer op for fejlen. Og efter at have set de danske popstjernes nye musikvideo til 'Vacation', drømmer Hilton om ferie med de seks
Vil udgive Alphabeat i USA
Perez Hiltons kærlighed til Alphabeat stopper dog ikke med et enkelt blog-indlæg om den nye musikvideo. Kort efter at have uploadet 'Vacation' på perezhilton.com kontaktede den farverige celeb-blogger de danske popstjerner for at bede tilladelse til at udgive singlen side om side med hits fra Katy Perry, Goty, Calvin Harris, Ladyhawke med flere på en CD compilation, der skal udkomme til juni i USA. Et tilbud som Alphabeat har sagt ja til.
Selv om udlands-interessen stadig er stor for Alphabeat, der som det eneste danske band siden Aqua har ligget top 10 på den engelske albumhitliste, så er fokus lige nu rettet mod Danmark.
Stine Bramsen og Anders SG forbereder sig i disse dage, sammen med resten af bandet, på deres forstående forårstour. En tour som blandt andet rammer Plænen i Tivoli den 4. maj og Spot Festivalen i Århus dagen efter. Forude venter desuden en sommer på landets Grøn Koncert tour. Se alle datoer på alphabeat.dk