Taylor Swift med hendes i alt tre Grammy-statuetter fra årets prisuddeling.
Taylor Swift med hendes i alt tre Grammy-statuetter fra årets prisuddeling. Foto: LUCY NICHOLSON

Efter at have vundet en Grammy, brugte Taylor Swift sin takketale på at adressere en vis Kanye West, som har taget kreditten for hendes succes, skriver Business Insider UK.

Årets Grammy-statuetter blev tirsdag morgen dansk tid uddelt til det seneste års bedste sange og kunstnere.

En af prisvinderne var Taylor Swift, der rendte med prisen for årets bedste album med sin plade, '1989'.

Her brugte hun taletiden til at slå et slag for dem, der selv har arbejdet og kæmpet for sin succes. En direkte stikpille til Kanye West, der for nyligt har taget kreditten for at Taylor Swift har fået en karriere.

PEOPLE-KANYEWEST/

»Der vil være folk, der vil prøve at nedtone din succes eller tage kreditten for dine resultater,« startede Taylor Swift sin takketale med.

Kanye West har på sin nye plade, 'The Life of Pablo', udgivet sangen 'Famous', hvor han i teksten refererer til en 'Taylor'. I sangen omtaler han personen ved at sige »I made that b**** famous,«, at han altså gjorde denne 'Taylor' berømt.

For kendere af Kanye West er der ikke den store tvivl om, at der refereres til Taylor Swift, som Kanye West tidligere har haft kontroverser med, mest kendt fra MTV Video Music Awards 2009, hvor Taylow Swift vandt for bedste musikvideo. Her stormede Kanye West på scenen under Taylor Swifts takketale, sagde tillykke, og sagde så at Beyoncé burde have vundet.

USA-ENTERTAINMENT/

Siden da har Kanye West været på det sociale medie Twitter, hvor han har forsvaret sin seneste eskapade med den 26-årige Swift. Her påstår han, at linjen er skevet med Taylor Swifts velsignelse. Noget Taylor Swift har afvist gennem hendes pressehjælper.

I stedet kunne hun altså stå på scenen til Grammy-uddelingen, og give en inspirerende tale, der også var en indirekte henstilling til Kanye West.

»Hvis du bare fokuserer på arbejdet og ikke lader disse folk få dig ud på et sidespor. Når du er, hvor du vil være, kan du kigge rundt, og du vil vide, det var dig og de folk, der elsker dig, der bragte dig dertil. Og det vil være den bedste følelse i verden,« sagde Taylor Swift.

Taylor Swift løb i alt af med tre priser til Grammy 2016. Foruden årets album vandt hun også årets pop-album og bedste musikvideo. Kanye West vandt ingen.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook