Søndag aften lægger popstjernen Justin Bieber vejen forbi København som en del af sin verdensturné med albummet 'Purpose'.

Den 22-årige canadier turnerede i foråret i USA, og turen er nu kommet til Europa, hvor han er i fuld gang. Han har allerede besøgt Norge, Finland og Sverige, og sidste led i den skandinaviske række er Danmark, når Justin Bieber søndag går på scenen i Telia Parken på Østerbro.

BT derfor har taget et kig på nogle af popstjernens 'setlister' fra koncerterne i september. Ikke overraskende er den domineret af mange sange fra det nye album 'Purpose', og sangeren spiller omkring 22 numre.

Justin Bieber under en koncert i Paris den 20. september.
Justin Bieber under en koncert i Paris den 20. september. Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT / AFP
Vis mere

Fælles for alle koncerterne har været at store hits som 'Where Are Ü Now', 'Sorry' og 'Love Yourself' selvfølgelig er med.

I maj udgav Justin Bieber singlen 'Cold Water' med blandt andet danske Mø, og dette nummer kan danske fans også se frem til at høre.

Justin Bieber spiller også nogle ældre hits fra sit 'Believe'-abum fra 2012 som 'Boyfriend' og 'As Long As You Love Me'.

Foto: CHRISTOPHE ARCHAMBAULT / AFP
Vis mere

Sangeren har på tidligere turnéer spillet 2009-hittet 'One less lonely girl', hvor han har dedikeret nummeret til en heldig fan, han hev op på scenen.

Det gør han dog ikke ikke i denne omgang, ligesom ældre hits som 'Never Say Never', 'Believe' og 'Beauty And A Beat' heller ikke er med.

På setlisten er også megahittet 'Baby', der blev udgivet i 2010. Videoen til sangen er den mest sete på Youtube nogensinde med lige knap halvanden milliard visninger.

Inden sit danske besøg har Justin Bieber senest været i Sverige, og her så setlisten torsdag aften sådan ud: