Jungersens stjernestunder på Danmarks smukkeste... Suede (2002)
En stjerneklar aften, et band helt på toppen med en ustyrlig Brett Anderson i spidsen, tonerne af stjerneballaden ‘Saturday Night’op under himmelhvælvet. Voksne mænd kneb en tåre. Beth Hart (2004)Efter års narko- og alkohol-misbrug trådte Beth Hart endelig op igen. Det gjorde hun med en så fænomenal følelsesladet og nærværende koncert, at den alene satte gang i det comeback, hun siden har nydt.. Omar & The Howlers (2002)Det klassiske miks af sumpboogie og Texas-blues var til lejligheden forstærket med trommeslageren Terry Bozzio. Det var nok til en lykkerus af de større og – i mit tilfælde – sågar en svingom med Pernille Rosendahl. I guder en fest! Motörhead (2006)Flere var nervøse for, hvad en ødelæggelsesmaskine som Motörhead ville gøre ved den smukke bøgeskov. Tja, det blæste bladene ad helvede til og gav så i øvrigt en af de bedste fester i festivalens historie.