Anmeldelse: MAGTENS KORRIDORER, Pumpehuset
Og så blev der da atter fest i gamle København. Ovenpå en uge med frostgrader, som kunne få en isbjørn til at overveje det betimelige i at opholde sig på disse breddegrader. Ovenpå en uge hvor medier verden over gik kollektivt bimlende balalejka, fordi at en eller anden amerikansk cyklist har vist sig gennem en årrække at indeholde forbudte tilsætningsstoffer!
Det var så dét, vi talte om i endnu en uge, hvor prioriteter blev vrangvredet og milde hjerter undredes.
Det var så også den uge, hvor Magtens Korridorer lørdag aften i københavnske Pumpehuset atter understregede, hvor meget vi har brug for netop dem hér i landet. Ja, faktisk vil jeg gå så vidt som til at hævde (igen!), at hvis vi ikke havde Magtens Korridorerne, blev vi sgu nødt til at opfinde dem.
Der er simpelthen brug for et band, hvis hele virke gennemsyres af ét eneste budskab:
Vi har kun dette ene liv, og vi har en forbandet pligt til at få det bedste ud af det!
- En dag bliver vi til støv, og så er det for sent, som sanger Johan Olsen udtrykte det midtvejs i lørdagens koncert.
Jo, Johan er ren. Måske er han det ikke i cykelsportsmæssig forstand, men han er i lighed med de øvrige fire medlemmer i Korridorerne ren af hjertet. Og endnu engang måtte man i Pumpehuset imponeres over dén åbenlyse glæde og menneskelige empati, som stråler fra scenen i et omfang, så det kunne overflødiggøre lysmandens anstrengelser.
Se, det er naturligvis store ord, men Magtens Korridorer er i øjenhøjde med deres publikum på en måde, der fuldt fortjent har reddet dem hæderstitlen ’Folkets rockband’. Magtens Korridorer er både af folket og med folket på en måde, så jeg – uden i øvrigt at have nogen som helst adkomst til dét – bliver decideret stolt, når jeg oplever dem.
Nå ja; og så har de da for resten en række formidable sange, som de da for resten også spiller ganske habilt. Og vi fik dem igen lørdag aften – fra herlige ’Lorteparhold’ til den smukt søgende ’Sara har’ via ’Engle’ og en nådesløs ’Pandora’ til ildevarslende ’Imperiet falder’ og endnu en pragtpræstation i en fabelagtigt flot ’Eventyr for drømmere’.
Fra start til slut var det fornemt musikalsk liv og dertil noget at tænke over, hvis det var dét, man ville. Men først og fremmest var det fest som bare fanden – så kan det godt være, vi med bandets egne ord søger tilflugt i ruinerne, mens imperiet falder. Og det kan også godt være, det hele går ad helvede til. Men så skal vi sgu’ have det hele med, inden det går så galt.
- Det var dog en skønherlig aften, som min søde veninde Tine strålende over hele ansigtet konstaterede efter koncerten. Så er det sagt, og jeg har egentlig ikke andet at tilføje, end at det da også er satans, at der nu går flere måneder, før Magtens Korridorer igen tager på turné…
MAGTENS KORRIDORER, Pumpehuset, 19. jan. 2013
Fem ud af seks stjerner
