Mægtige Volbeats første festivaloptræden herhjemme i år skulle og burde vel også have været et uomtvisteligt triumftog. Ridende på succesbølgen fra endnu en stor USA-turné og et indtil videre imponerende internationalt salg af bandets femte album ’Outlaw Gentlemen & Shady Ladies’ kunne man i hvert fald sagtens tilgives for simpelthen at forvente førnævnte triumftog.

Sådan ville Volbeat garanteret også gerne selv have haft det til at være, men koncerten i Jelling blev desværre til mere trippen i vadestedet end det nogensinde blev et frembrusende tog.

Det kan der være flere årsager til, men i hvert fald var det åbenlyst, at Volbeat havde lydproblemer på scenen, ligesom dét, vi fik serveret nede foran, simpelthen manglede det mellemgulvsmasserende punch, som vi er vant til fra dén kant og bandets normalt suveræne lydmand Mads Mikkelsen.

Denne tingenes tilstand blev så heller ikke just afhjulpet af, at en alt, alt for stor del af publikum tilsyneladende havde glemt, hvorfor de havde forvildet sig hen foran Jelling store scene og allerede fra koncertens start illuderede forskellige stadier af kunsten ’saltstøtte-imitation’ i stedet for at gå planken ud og give luftguitaren de tæsk, sådan én nu engang fortjener i Volbeats selskab. Bandboss og sanger Michael Poulsen gjorde vanen tro sit sympatiske ypperste for at piske alt folket og – ikke mindst, tror jeg – Volbeat op til noget større, men fraset ’Guitar Gangsters And Cadillac Blood’, ’Cape Of Our Hero’, ’Still Counting’ og en fremragende ’Mary Ann’s Place’ ville hverken bandet eller publikum op at ringe denne aften.

Ganske vist har jeg aldrig oplevet det før, men så fandt man da ud af, at selv Volbeat kan have en offday.

VOLBEAT, Jelling Festival, 3 ud af 6 stjerner