Når Tønder Festivalen løber af stablen i slutningen af august næste år, bliver det med den Grammyvindende amerikanske sangskriver Rosanne Cash som et af hovednavnene.

Cash har siden sin debut sidst i 70'erne været helt i front med en blanding af country, pop, folk og americana. Hun er født i 1955 og er ældste datter af Johnny Cash og hans første kone, Vivian Liberto Cash.

Allerede Rosanne Cash' andet album "Right or Wrong" fra 1980 bragte hende op i toppen af country-hitlisterne i USA. I oktober 2015 opnåede hun at blive en del af "Nashville Songwriters Hall of Fame" – en ære, hun deler med sin far, Johnny Cash.

Rosanne Cash lever bestemt ikke højt på sit berømte efternavn. Hun har således skrevet et hav af klassiske sange. Her kan du høre én af dem 'The Wheel'

https://www.youtube.com/watch?v=Mfvx4LLtmxk