I anledning af Soundgarden-sangeren Chris Cornells pludselige dødsfald bringer bt.dk her det sidste interview, en dansk avis/magasin har lavet med ham. Det foregik sidste år i forbindelse med en koncert i DR Koncerthuset.

Af Henrik Tuxen

INTERVIEW: Chris Cornell, tidligere Soundgarden, giver en ekstra-ekstrakoncert i Danmark d. 14. maj (2016). BT har mødt manden, der har skiftet whisky ud med løbesko.

Sammen med Kurt Cobain (Nirvana) og Eddie Vedder (Pearl Jam) var Chris Cornell ansigtet og stemmen, der cementerede aggressionen og kraften i grunge og lyden fra Seattle i start 90erne.

Blandt andet foreviget i Soundgarden albummet ' Superunknown' med verdenshittet ' Black Hole Sun', der i øvrigt er en af kronprins Frederiks personlige favoritter.

Soundgarden var forløber for såvel Pearl Jam som Nirvana, og de hærgede sig gennem en lang række både aggressive og banebrydende album.

Mærkelige guitartuninger, tonstunge riffs, bluesy neddæmpede skæringer og med Chris Cornells brændende vokal, der spænder over fire oktaver, gik kvartetten fra øvelokalerne i Seattle til festival-headlinere, men også til interne kampe, Jack Daniels og forbudte stoffer.

Løbesko fremfor whisky

Soundgarden lukkede efter et årti butikken i 1997 og vendte efter 15 års pause tilbage med 'King Animal' i 2012.

Chris Cornell har kastet sig ud i et hav af forskellige projekter, fået tre børn og skiftet stoffer og whisky ud med løbesko og motorcykler.

Tre tunge album med Rage Against The Machine reinkarnationen Audioslave, fire i eget navn, herunder James Bond titelsangen ' You Know My Name', gør, at arbejdsnarkomanen, solisten og fortolkeren Chris Cornell har et massivt bagkatalog at plukke fra.

Og det gør han nu fra scenen i eget navn, kun flankeret af en cellist. BT mødte ikonet fra Seattle inden den første koncert i DR Byen. Anledningen er ' The Higher Truth' -turnéen, Cornells aktuelle album.

»Det er en ny verden, der er så meget, man kan spille og udtrykke. Sådan en koncertaften kan være lidt af en rejse, og selv gamle sange kan føles helt nye og friske. I forhold til at fortolke f. eks. gammel Soundgarden kan det typisk være at gentænke sangene i en mere blues/ roots-sammenhæng, sætte dem ned i tempo. Det var den måde, jeg fik ' Outshined' (Soundgarden-klassiker, red.) til at fungere akustisk.«.

Aggressioner og energi

Hvordan hænger din baggrund i tung og aggressiv musik sammen med turnéens akustiske udtryk?

»Min drivkraft i Soundgarden var meget båret af aggressioner og energi. Jeg gad ikke musikteori som barn, selvom jeg lærte hurtigt, skrev sange som ti-årig på guitar. Det var trommerne, der for alvor fangede mig først, det gik hurtigt og var et aggressivt instrument. Jeg var fyldt af en blanding af personligt nederlag og af at vokse op i 70erne i en atmosfære af frygt for koldkrig og atombomber.

Punken var drevet af at afvise fortiden, så jeg var et helt andet sted henne musikalsk. Men når jeg ser tilbage, er de sange, jeg skrev til ' Temple of the Dog' (Pearl Jam/ Soundgarden-projekt, red.), er det en slags første tilgang til en singer songwriter-stil med akkorder, melodier og tekster i fokus,« siger Chris Cornell og tilføjer:

»Jeg vil gerne lave nyt, der ånder frem for kun akustiske greatest hits.Og så er det meget vigtigt, hvor man spiller. Jeg har ikke lyst til at føle mig som en fyr i en bar med en guitar, men prøver at skabe en slags teaterkoncert-begivenhed,« siger Cornell, der tidligere har optrådt i Skuespilhuset.


De gamle klassikere

Som fortolker har Cornell kastet sig over sværvægtere som Led Zeppelin, Prince og Michael Jackson, og her på turen med Dylan og John Lennon som fast inventar

»Jeg har byttet lidt rundt på ordene i ' The Times They are Achanging'. Den er fra 1964, året hvor jeg blev født, og var den Dylan-sang jeg kunne lide som lille. Jeg er katolsk opdraget og husker nonner med akustiske guitarer, der sang ' Blowin' in the Wind', hvilket fik mig til at hade folkemusik. Det var først i 1990, jeg opdagede, hvor fantastisk Dylan er, efter at have købt en greatest hits cd i en periode, hvor jeg i øvrigt var omgærdet af ekstremt aggressiv musik.«

Et lynnedslag fra et geni

Du spiller Imagine hver aften i øjeblikket?

»Beatles var mit første favorit rockband, men jeg anede ikke, om det var John, Paul eller George, der sang, eller hvem der havde skrevet hvilke numre. Som punkteenager syntes jeg, at John og Yoko nøgne i sengen var noget hippie-bullshit. Jeg kan huske, at jeg skændtes med Eddie (Vedder, Pearl Jam, red.) om min afvisning af The Beatles og Lennon, og han blev virkelig gal på mig. I dag kan jeg se, at han var mere moden end mig som ung mand, han forstod helheden bedre, det har taget mig længere tid at modnes. Forleden gik det op for mig, hvor komplet 'Imagine' er. Der er kun tre vers, og ordene behandler aspekter som nationalisme og grådighed. Det lyder ikke som en sang, det har taget seks måneder at lave, men som et lynnedslag af klarhed fra et geni.«