*****

(Fem stjerner)

Dizzy Mizz Lizzy følger deres andet album op tyve år senere – det gør de med største selvfølgelighed, helt logisk og på fremragende facon med en varieret og reel rockskive, som lige præcis kun kunne være lavet af Dizzy Mizz Lizzy

Nogle vil sikkert hævde, at det i sig selv er noget af en bedrift, at Dizzy Mizz Lizzy efter at være opløst i to omgange i 2016 vender tilbage og udgiver deres tredje album tyve år efter nummer to ”Rotator”.

Den sande bedrift er imidlertid, dels at ”Forward In Reverse” er så god, som tilfældet er, dels at den musikalsk er en fuldstændig logisk opfølger til ”Rotator”. Med andre ord: Dizzy Mizz Lizzy var noget af det bedste, der nogensinde er sket for dansk rockmusik dengang i 1990’erne, og det er de stadigvæk!

”Forward In Reverse” besidder alle de kvaliteter, i hvert fald jeg elsker hos Dizzy Mizz Lizzy. Fra starten går med den instrumentale ”Phlying Pharaoh” emmer pladen af spilleglæde og et vovemod, som altid i min bog har været ét af Dizzys adelsmærker. Vovemodet manifesterer sig i de talrige vink og vignetter. I de ofte abrupte instrumentale breaks. I den fornemmelse for lys, skygge og dynamik dette band har.

Der er talrige eksempler på ”Forward In Reverse”, men jeg vil nøjes med at nævne ét, som på mange måder er toneangivende for musikken hér.

Nemlig den rasende rocker ”Terrified In Paradise” eksempelvis. På godt fire minutter indeholder den sang så meget variation, at andre bands ville kunne få fire forskellige numre ud af de riffs og skift, Dizzy bringer til torvs her. Jo, man kan godt være legesyg selv i studiet – der er bare ikke så mange, der spiller godt nok eller kan finde ud af det.

Sange som ”Love At Second Sight”, ”Made To Believe”, ”Fly Above The Radar” og den bragende instrumentale boogie “Mindgasm” indeholder de samme kvaliteter, før Dizzy Mizz Lizzy runder af i stor stil med “Say It To Me Anyway”, der starter som en drømmende ballade og siden udvikler sig til en instrumental tour-de-force, hvor man for alvor kan høre, hvor godt et hold, Tim Christensen, Søren Friis og Martin Nielsen er.

Dizzy Mizz Lizzy er nu som altid hård rock med popfornuftige melodier, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har udviklet sig på de tyve år, der er gået siden ”Rotator”.

”Forward In Reverse” er stemningsmæssigt den tand mørkere i udtrykket og musikalsk lidt tungere end forgængerne. Og det gør ikke det fjerneste – for nu at udtrykke det på dén måde.

Tim Christensen er en guitarist og arrangør i særklasse, mens Søren og Martin bag ham ganske vist er en klippesolid rytmegruppe, men de to er sgu så meget mere. Det hér er trods alt en trio, og så skal der altså arbejdes – og d’herrer Nielsen og Friis holder ikke ”kun” rytmen. Næ, de SPILLER bas og trommer og hvis man gider høre efter, er der mange fine oplevelser at hente blot i f.eks. basgangene på mange af disse numre.

I guder hvor er det godt!

Drengene er tilbage i byen. De er måske nok blevet lidt ældre, men det ville stadig være decideret ubegavet at komme i vejen for dem.

Dizzy Mizz Lizzy, ”Forward In Reverse”, Sony Music