(4/6)

I fin Hustler-stil

Forrige knap 01|02 Næse knap

Det fineste rapband i Danmarks-historien, Østkyst Hustlers, er egentlig historie.

Men ind imellem siger Jazzy H, Bossy Bo og Nikolaj Peyk ja til at tage ud og spille en koncert, og så ved man bare, at de gør det af den helt rigtige grund:

Fordi de har lyst til at have det sjovt og holde en fest! Og det er de absolut ikke blevet dårligere til, selv om det er ti år siden d’herrers seneste og indtil videre sidste album 'Så hold dog kæft!' udkom.

Med et glimrende band i ryggen ramte de tre københavnere scenen med ”Hustler Stil” klokken 12 fredag og blev mødt af en begejstringsbrøl, som så afgjort ikke er mange forundt på det – i festivalforstand – ugudelige tidspunkt. Men de voldsomt veloplagte Hustlere var så afgjort stået op og det samme var et publikum, som ikke havde glemt så meget som en tone af klassikere som 'Bla bla bla', 'Hvor cool kan en hvid mand blive', 'Penge ind på torsdag', 'Han får for lidt', 'Håbløs' og 'Hey-Hoh' – sidstnævnte i dagens anledning tilføjet en rasende rock’n’roll afslutning i bedste Chuck Berry stil.

Det er fantastisk om end fuldt fortjent, at stort set samtlige numre på Østkyst Hustlers’ bedst sælgende album 'Fuld af løgn' er blevet klassikere i dansk musik.

Al tvivl om dén sag blev aflivet af koncerten i Skanderborg. Selv Jazzy H, som har rollen som mr. Cool i Hustlerne, måtte trække på smilebåndet over den ekstase, publikum mødte dem med.

Igen: fuldt fortjent. De to rappere ligger stadigvæk bedre og mere sviende præcist på beatet end alle andre rappere herhjemme, og Nikolaj Peyks pletfri præcist observerende tekster er fremdeles fuldt ud gangbare i 2008.

Så hvis Østkyst Hustlers vælger at spille lidt mere end en enkelt eller to koncerter om året, skal de ikke høre noget ondt herfra. Tværtimod – når Hustlerne er så gode live, er det da synd, hvis de ikke deler det hér med nogle flere.

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: