____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Egentlig gik man og troede, at Kim Larsen var noget loren ved det danske kongehus. Han nægtede f.eks. at optræde ved Frederik og Marys Parken-koncert før brylluppet.

Men bt.dk kan nu afsløre, at nationalskjalden har skrevet en stilfærdig hyldest til selveste Prins Henrik.

'Henrik' er med på Larsens album 'Du glade verden', der udkommer på mandag.

Såvidt vi kan høre her på bt.dk (der er ikke noget teksthæfte med det nye album) indeholder 'Henrik' såmænd også en lille hilsen til BTs tidligere royale medarbejder, Bodil Cath.

Larsen optrådte ved dronningens 70 års fødselsdag for et par år siden. Som han sagde, ' jeg kan sgu' godt li' damen'. Sådan har han det åbenbart også med prinsgemalen.

Sangen er en uforbeholden hyldest til Margrethes husbond gennem seks årtier.

Der var en gang en vaske ægte Jean de France.

og nu synes jeg, det er på tide, at han får en sang.

hans øjne de var kongeblå

og det gik som det skulle gå

han fik prinsessen med kors og bånd og stjerner på

åh Henrik, lille søde Henrik, hvor skal du Henrik?

- Ud at gi'raffen vand. Hvis jeg bliver konge en dag, så bliver jeg glad.

han går ulastelig klædt

med Maggie på slæb

han skriver digte om natten, ja for Cath, til og med på flydende fransk.

men han synger sin sang her i dannevang

og snakker dansk med charmant accent

altså hvis det passer ham.