Også i USA er der kamp om seerne, når det gælder de populære sangkonkurrencer The Voice og X-Factor. Og nu har flagskibet, der startede det hele, 'American Idol', fundet et nyt våben, der skal slå X-Factor-dommer Britney Spears.

I sidste uge debuterede Britney Spears som dommer i den amerikanske version af 'X-Factor - side om side med bl.a. Simon Cowell'.

Det gik anstændigt, selvom konkurrenten 'The Voice', der blev sendt samtidig, vandt kampen om seerne.

Her sidder bl.a. Christina Aguilera som dommer. Og nu er det snart tid til sæsonpræmiere på sangkonkurrenternes 'grand old lady', American idol'.

Her stoppede både Steven Tyler og Jennifer Lopez i foråret som dommere.

Men nu er A.I. tilbage med deres til dato stærkeste dommerpanel.

Som den eneste fra starten er pladeproducer Randy Jackson tilbage for sin 12. sæson.

Ved hans side er sangerinden Mariah Carey. Og i går blev de to sidste navne afsløret: rapper Nicki Minaj og countrystjerne og Nicole Kidman-ægtemand Keith Urban.