Der er luft under tæppet og højt til himlen i Folketeatrets familiemusical, 'Hodja fra Pjort', der havde premiere torsdag aften. Kastet tilbage til barndommens fri fantasi af historien, vi kender, nye toner og poesi på topniveau var det flyvende tæppe næsten unødvendigt. Men også kun næsten.

Østen for solen og vesten for månen. Her bor Hodja fra Pjort, der er blevet lidt for lille til Hodja, som vil ud og se verden – og helst dens ende – og gerne finde en krukke med guld på vejen. En idé, der ikke just vækker begejstring hos forældrene, som foretrækker, at knægten passer sin skole – og derefter afbetaler sin studiegæld for så at spare op til pensionen. Den lige vej, med andre ord.

Hodja på eventyr

Som vi ved, vil Hodja det anderledes, møder heldigvis gamle El Faza, som disker op med det flyvende tæppe, der fører Hodja på eventyr og fra A til B, gennem udfordringer, farer, venskaber og en lille smule kærlighed.

På rejsen møder han både ’Rottemanden’, der stjæler det flyvende tæppe, smukke Ayshia, som snart skal blive sultanens kone nr. 234, storrygende fiskere, barske sikkerhedsvagter og andet godtfolk. Midt i det hele står Hodja, spillet af Kristian Gintberg. Og et stykke af Orienten som smuk kulisse.

Tak for musikken

Det hele er både stemningsfuldt, dejlig barnligt, ret fint og – selvfølgelig – hamrende musikalsk. Takket været Sebastian, som uddeler musikalske julegaver før tid. Og tak for dét – for både tonerne og ordene. Begge dele hæver sig en liga over det meste, du ellers får lov at høre på landets scener. Det passer sjovt nok perfekt til musicalens orkester. Med kapelmester Stefan Grabowski i spidsen var orkestret i høj grad med til at hæve barren og sende os lukt til både Pjort og fantasiland. Gennemført og tjekket.

Drømmenes forestilling

Det er heldigt nok for vokalerne, som – med et par undtagelser – fungerede allerbedst, når de sang samlet. Men alt omkring dem spillede til gengæld. Fra scenografi og skuespil til kostumer og stemninger. Det var smukt og drømmende og fuldstændig som min barndoms forestilling om Ole Lund Kirkegaards verden af udlængsel og barnlige drømme, der gerne må – ja, faktisk skal – ha’ ben at gå på.

En musical for alle

For selvfølgelig må man ikke ’stjæle børns fantasi’. Det ved vi da godt. Rart nok at blive mindet om alligevel. Forestillingen må ses af børn ned til fem år, men det forhindrede ikke de ældre i salen i at grine med de samme steder, som ramte børnene. Det er lykkedes hele holdet bag forestillingen at gøre det interessant for alle, og selvom vi er meget langt fra Danmark, er overskriften efter aftenens premiere alligevel noget så dansk som: Hyggelig!

Sjov sultan

Da vi gik til pause, troede jeg, at aftenens musical havde toppet – endda et pænt sted - men faktisk blev det hele endnu bedre, virkelig godt hjulpet på vej af en vidunderligt barnlig, skør, grotesk og virkelig sjov sultan (Ole Boisen), som på helt Dirch Passer-agtige manér væltede salen, der gav genlyd af bittesmå, noget større og meget voksne stemmer.

Med guld i krukken

Hodja fra Pjort ender aldrig i klichegryden. Det kunne man ellers godt komme til, når moralen er noget med at bevare den barnlige nysgerrighed og slippe fantasien fri – og oven i købet skal synges ud. I stedet bliver det både vigtigt, varmt og sjovt. Også i fangekælderen, i ensemblets vellykkede sammenspil, på tæppet og under sultanens enorme kjole.

”Vagter, hent min fantasi,” kommanderer sultanen, mens alle og enhver – i hvert fald børn! - ved, at dén slags kommer indefra. Og når hele festen rundes af med Hodja fra Pjort-sangen og – efter tæppefald – et fortjent, rungende bifald til Sebastian, så kan der ikke rigtig slås skår i dén krukke lige dér: Østen for solen, vesten for månen – og altså lige midt i Folketeatret.

'Hodja fra Pjort', Folketeatret, København, premiere torsdag aften.

Forfatter: Ole Lund Kirkegaard

Dramatisering: Sebastian

Bearbejdning: Ninette Mulvad og Kasper Wilton

Musik og sangtekster: Sebastian

Instruktion: Frede Gulbrandsen

Scenografi: Sir Grand Lear v/ Lea Burrows og Ingvild Grande

Kapelmester/arrangør: Stephan Grabowski

Orkester: Stephan Grabowski, Jonas Stampe, Tin Soheili, Thomas Risell, Mirwais

Fedai

Koreograf: Peter Friis

Medvirkende: Kristian Gintberg, Lise Koefoed, Donald Andersen, Troels II Munk,

Max Hansen, Ole Boisen, Michael Brostrup, Jakob Højlev Jørgensen, Max-Emil

Nissen, Signe Mannov, Christiane Gjellerup Koch, Laura Allen Müller, Sofie Torp