FILE GERMANY DAVID BOWIE OBIT
Foto: MAURIZIO GAMBARINI
08jae-David-Bowie-se-rend--.jpg
08jae-UPP-152037-0002-17332.jpg
Foto: Gijsbert Hanekroot/SUNSHINE
071sebowie.jpg
2

Manden med de mange masker, David Bowie, døde mandag morgen efter 18 måneders kamp med en kræftsygdom. I fredags fyldte legenden 69 år og udsendte i den forbindelse et nyt album ’Black Star’. Et album, der blev et punktum for en imponerende karriere, og der sluttede cirklen, som begyndte med Ziggy Stardust for 44 år siden.

Først da han for alvor lærte at kende forskel på privatpersonen David Jones og den hjemmelavede rockmyte David Bowie fik rockstjernen over dem alle for alvor styr på livet. I 1974 kaldte Bowie Adolf Hitler for ’den første rigtige rockstjerne’. I 1975 fik han foretaget en exorcisme i sit indendørs svømmebasin i Los Angeles. Og endelig i 1976 hilste han på tusindvis af fremmødte engelske fans på Londons Victoria Station med noget, der forvekling lignede et nazi-salut.

David Bowie

I fredags fejrede David Bowie sin 69-års fødselsdag med universelle topanmeldelser af sit nye album ’Blackstar’. Og mest af alt kunne han glæde sig over, at det nu var 40 år siden, han sidste gang for alvor tabte overblikket.

Med til historien hører det selvfølgelig også, at David Bowie i 1975 stadig boede i Los Angeles, hvor diæten angiveligt bestod af mælk, sorte oliven og kolossale mængder af kokain. Og selv om han året efter havde reddet sit eget liv ved at forlade L.A. og flytte til Schweitz, så studerede Bowie under lange ophold i Berlin, tysk historie for at gøre sig klar til et teaterstykke (der aldrig blev til noget) om nazi-bødlen Goebbles.

»Det var uden tvivl de mest kaotiske år af mit liv. Og det er et mirakel, at jeg overlevede,« sagde David Bowie dengang til BT.

bh

Bowies trang til at udfordre sine egne ekstremer og musikbranchens konventioner har skabt stor kunst.

Allerede i 1972 ændrede David Bowie nemlig samtlige regler i den internationale musikbranche, da han lancerede sig selv som den fiktive rum-rockstjerne ’Ziggy Stardust’. Bandet, der blev ført an af Bowies musikalske sparringspartner Mick Ronson, var officielt The Spiders From Mars.

Og med et rockteater (orange hår og glittertøj), der siden har inspireret både Lady Gaga, Nick Cave, Queen og et væld af danske rockstjerner fra Sort Sol til Lars H.U.G., indledte David Bowie hermed en rockhistorie, der tog sin afslutning her 44 år senere, da legenden tabte kampen til kræften.

Og ligesom springet fra 2013s rockprægede comeback-album ’The Next Day’ til det spritnye og langt mere eksperimenterende album ’Blackstar’ var alfa og omega i David Bowies karriere altid forandring, forandring og forandring.

Og ofte foregik forandringen med en hastighed, som selv de folk allernærmest på stjernen havde svært ved at kapere. Fra 1973 – 75 udsendte Bowie således ikke færre end tre nye album ’Pin-ups’, ’Aladdin Sane’ og ’Diamond Dogs’. Og den helt store ændring kom i marts 1975, da David Bowie udsendte soulalbummet ’Young Americans’.

Ziggy skiftet ud

Nu var Ziggy skiftet ud med en måske hulkindet, men også veloplagt superstjerne, der for at komme alle eventuelle kritikere i forkøbet kaldte sin nye stil ’Plastic Soul’. Men musikken er ikke spor kunstig. Og med ’Young Americans’ blev David Bowie sensationelt den første hvide kunstner til at indtage førstepladsen på den ellers kulsorte amerikanske soul-hitliste.

Allerede året efter skiftede David Bowie igen kunstnerisk identitet. Den nye karakter hed ’den tynde hvide hertug’ (Thin White Duke). Albummet, der stod for introduktionen, var ’Station to Station’. Og mens de alternativt-mindede hardcorefans kunne glæde sig over titelsangens ti minutter lange alternative forløb, dansede diskoteksgæster over hele kloden til pop-hittet ’Golden Years’.

PEOPLE-BOWIE/DEATH

Bowies privatliv lå måske i ruiner. Men kommercielt havde drengen fra Brixton aldrig været større.

Men sjovt nok var det i privaten, at David Bowies næste sejr dukkede op.

Fik forældremyndigheden

Nu var det nemlig eks-konen Angie Bowies tur til at gå i hundene med kokain og andre stoffer. Derfor fik David Bowie, der nu arbejdede fast sammen med Brian Eno (eks-Roxy Music) og skabte roste og eksperimenterende album som ’Low’, ’Heroes’ og ’Lodger’, forældremyndighed over deres fælles søn Duncan på ni år.

»Det tvang mig ganske enkelt til at tænke klart. Og min absolutte første prioritet var at være en god far.«

Sådan sagde David Bowie i 1991 til det engelske musikblad Mojo.

Og faderrollen klarede han så godt, at han og sønnen (filminstuktøren bag bl.a. ’Souce Code’ med Jake Gyllenhaal) i dag er perlevenner.

Men bare fordi privatlivet nu var stabilt, fortsatte David Bowie sin kommecielle forvandling. Den måske største af dem alle lå lige om hjørnet. Og den kom som et chok.

Efter en lang karriere som kunst- og anmelder-darling udsendte David Bowie nemlig i 1983 albummet ’Let’s Dance’. Og som ved et trylleslag var manden med de stadig skæve tænder pludselig verdens største rockstjerne – intet mindre.

På den følgende turné blev koncertsale hurtigt erstattet af stadion-show med plads til 50.000 skrigende fans. Og som resultat blev Bowie stjernerig, og samtidig gik han i total kunstnerisk blokering med tilsvarende solid skriveblokering.

»Jeg anede simpelthen ikke, hvad jeg skulle stille op med mig selv,« sagde Bowie, der nu optrådte i pastelfarvede jakkesæt og med affarvet pophår.

Menigt medlem

Fornuftigt nok gik Bowie efter et par år og nogle tvivlsomme album på afvænningskur ved at danne gruppen Tin Machine, hvor han selv blot var menigt medlem.

Og i de følgende årtier fandt han ikke alene en ny og denne gang perfekt kone i den somaliske model Iman. Sammen fik de også datteren Alexandria Zahra Jones (i dag 15 år). Og nu mest som sig selv udsendte Bowie solide album som ’Heathen’, ’Outside’ og i dag ’Blackstar’.

Men det hele endte altså alt for tidligt, da Bowie søndag døde af kræft i en alder af 69 år.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook