Lad det være sagt med det samme: Det blev en stor aften! Formålet med uddelingen af High Voltage Rock Awards, som lørdag aften blev givet for første gang i verdenshistorien, er at hylde den ægte ROCKmusik. Underforstået regulær rockmusik, hardrock, heavy metal, classic rock, bluesrock og beslægtede genrer. . . i et selskab klinisk renset for hipster-attituder, indie og den slags.
Alene det, at formålet blev opfyldt, baner jo vejen op til de fem stjerner ved anmeldelsen af sådan et arrangement.
Vi er i en subkultur med alt det bullshit, som sådan noget også har: Eksempelvis mantraet om, at "nogle ER rock & roll – andre lader bare som om." Det handler om noget helt andet. Nemlig det umiddelbare, energifyldte, livsglade og sjove i det det hele taget i det umiddelbare øjeblik, som vi har her og nu på vej i livet.
Måske en maske, som nogle tager på ved disse festlige lejligheder. Ved High Voltage Rock Awards var det meget nemt at falde i godt/dårligt selskab (nogle gange er det nøjagtigt det samme) blot for at opdage, at adskillige laver noget ganske almindeligt ved siden af det her rockhejs. For som et andet klichefyldt mantra lyder: De færreste kan leve AF heavy metal, men mange lever FOR det.
Og det er jo musikken det handler om: To bands løb fortjent med de store hæderstriumfer, nemlig Sea og Solbrud (sidstnævnte unge band fik senest også GAFFA-Prisen i kategorien Årets Danske Hardrock Udgivelse for albummet "Jærtegn").
I aftes vandt Solbrud både hyldesten (med et betonlyn som statuette) som Årets danske metaludgivelse samt Årets danske band.
Hertil fik Sea (tjek dem endelig ud!) prisen for Årets danske classic rock udgivelse og Årets danske up coming band. Desuden blev Jacob Bredahl årets danske producer blandt andet for at have produceret Sea.
Når jeg dvæler lidt med de to bands skyldes det ikke mindst deres efterfølgende live-optrædener. Mens den fri bar gjorde sit til at forplumre publikums fokus i løbet af aftenen, så var der 100 procent fokus, da de to bands gik på scenen. Solbrud kan til trods for, at genren hedder black metal, skabe en fortættet ligefrem højstemt stemning allerede ved de første akkorder. Noget så sjældent som klangflader i den boldgade er det passende at hæfte sig ved her. Man kan bare mærke, at de arbejder målrettet og benhårdt for at skabe deres eget. Fem stjerner til dem også.
Også indslaget fra Sea skal fremhæves til de fem stjerner for deres egen, unikke måde at lave classic metal på. I aftes syntes duften af noget stort at brede sig for de kan ikke bare spille fremragende. Sea har også skabt noget så livsnødvendigt i den branche som at få musikken ud over rampen, så selv en stenstøtte må føle trang til at bevæge sig.
Også Taras, Supercharger og Förtress bidrog bestemt til festen som understregning af, at rygterne om rockens død er stærkt overdrevne.
Da Pretty Maids lige så fortjent fik æresprisen for over 30 års tro tjeneste, rammede guitaristen Ken Hammer ind, hvad denne aften også handlede om: Det var ganske enkelt på tide, at den upolerede rock fik sin egen pris.
"Vi har aldrig før været en del af det såkaldt pæne selskab – men måske har vi heller ikke haft så meget lyst til det," konstaterede Ken Hammer.
Og sagen er netop, at disse priser var med til give den ægte rockmusik og dens udøvere den hyldest og den anerkendelse, som de ikke får af det etablerede musikmiljø.
Priserne virkede i min optik som at hælde vand og gødning på små planter, som kan vokse sig rigtigt store (tænk bare på blandt andre Volbeat). Rocken herhjemme kan netop i disse år fremvise måske det mest frodige vækstlag nogensinde.
Med prisen til Ken Hammer (med det borgerlige navn Kenneth Hansen) kunne man få den mistanke, at priserne blev udtænkt i slyngelstuen, som udpegede det lukkede selskabs andre slyngler på skift til at modtage priser.
Men nej!
Et er, at anmelderen Steffen Jungersen og High Voltages egen Martin Jensen er primus motorer i dette fantastiske arrangement, og at de plejer omgang med adskillige prismodtagere/slyngler, men det går skam retfærdigt til. Med i diverse juryer er også repræsentanter fra blandt andet Copenhell, Metalized Magazine, Blastbeasts.dk og Devilution og My Rock Radio.
Lidt malurt?
Ikke meget, men da High Voltage Rock Awards nu er indvarslet som en tradition, så kan der skrues lidt på nogle detaljer til næste år: Nede i lokalet var ind i mellem fysisk umuligt at høre, hvad der foregik på scenen (og nej, det skyldtes ikke kun Royal øl og Jack Daniel's som sponsorer). Vi var i en tætpakket, råbende bar og ikke et auditorium - for mere videnskabeligt var det altså heller ikke. Men det kræver så, at der skal SKRUES OP!
Dernæst var der videoskærme - og det var godt, så alle kunne se. Men når de i alt fem bands gik på scenen på skift var der billeder på skærmene af en tom scene. Det duer ikke, når en del af festen for at få plads også foregik i et telt udenfor. Få en mobil kameramand eller to på!
Endelig har næsten samtlige vindere videoer lagt ud. Nogle af dem kunne sagtens bruges i pauserne, når nu skærmene alligevel var på plads.
Med de rettelser på plads er bare tilbage at sige, at vi allerede glæder os helt vildt os til næste års priser, som vi gemmer den sidste stjerne til.
Priser ved High Voltage Rock Awards:
ÅRETS DANSKE ROCK UDGIVELSE:
SUPERCHARGER for "Broken Hearts And Fallaparts".
ÅRETS DANSKE CLASSIC ROCK UDGIVELSE:
SEA, "Sea"
ÅRETS DANSKE METALUDGIVELSE:
SOLBRUD, "Jærtegn"
ÅRETS DANSKE ALTERNATIVE UDGIVELSE:
NIGHT FEVER, "Vendetta"
ÅRETS DANSKE LIVEBAND:
FÖRTRESS
ÅRETS DANSKE BAND:
SOLBRUD
ÅRETS DANSKE UP COMING BAND:
SEA
ÅRETS DANSKE SPILLESTED:
AMAGER BIO/ BETA, København
ÅRETS DANSKE PRODUCER:
JACOB BREDAHL (PET THE PREACHER)
JACOB BREDAHL (SEA)
ÅRETS DANSKE JAM BAND
AC/DC JAM.DK (For 25 års tro tjeneste med at holde særligt Bon Scott-æraen af AC/DC´s musik i live og for at fokusere på musikken frem for gimmicks)
ÅRETS DANSKE ROCKFOTO:
Christian Juul Søes
ÅRETS DANSKE RADIO TRACK:
Shotgun Revolution
ÆRESPRISEN – MUSIKER/BAND:
Pretty Maids
ÆRESPRISEN – BRANCHEPERSON:
Ken Anthony
Se masser af billeder fra showet her
