B.T.s rockredaktør Steffen Jungersen skriver mindeord om Henrik Hall:
”Det er en kold tid, som vi lever i,” som Danmarks syngende nationalladeport sjældent undlader at gøre opmærksom på.Den 27. Januar 2011 blev en i forvejen knugende kold vinter endnu koldere ved meddelelsen om, at én af dansk rocks rigtigt store – såvel menneskeligt som musikalsk – Henrik Hall var gået bort.
Henrik blev kun 62 år, da han tabte kampen mod den kræftsygdom, han havde været oppe mod i flere år. Og det føles nærmest umenneskeligt at høre radiostationerne hylde Henrik Hall med Love Shops fineste øjeblik, ”En nat bliver det sommer”, og det dér ord om ”en fjern og fin musik giver dig alt du aldrig fik.”
En musik, som nu er blevet endnu mere fjern med først Love Shop guitaristen Hilmer Hassigs død i november 2008 og nu med Henriks død natten til torsdag.
Kære Henrik; jeg ved ikke, om det tilkommer mig at kalde dig min ven, men det gør jeg altså alligevel. Efter vi to første gang for alvor talte sammen i forbindelse med dit mesterlige ”Chok, suk og koma” album i september 2008, hvor et interview udviklede sig til en komplet uprofessionel snak om vore fælles passioner – byen Barcelona, samme bys fodboldhold, vores fælles jagende dæmoner samt The Rolling Stones – følte jeg et særligt fællesskab med dig. Og et venskab. Som udviklede sig yderligere, da du senere samme år troppede op til min 50-års fødselsdag og sang for i min fødselsdagssang.
At du gad vise en aldrende rockreporter den ære, elskede jeg dig for, Henrik – jeg mener; hvem fanden får lov til at have dig med backing af Michael Poulsen, Pernille Rosendahl og Sune Wagner som sit fødselsdagskor? Det gjorde jeg, Henrik, og i dag græder jeg over, at jeg aldrig nåede at give dig de F.C. Barcelona souvenirs, vi snakkede om ved samme lejlighed.
Jeg er så ked af, at jeg ikke nåede at kende dig i meget længere tid. Men nu er det jo altså ikke mig, der her handler om. Det handler om et stort musikmenneskes alt for tidlige bortgang. Et menneske, som ikke alene havde modet til at debutere som solist som 58-årig med ”Solo” i 2006, men som også trods kræftens hærgen viste sit store hjerte og ditto format til det sidste med sit bidrag til dét, som velsagtens nu bliver det sidste Love Shop album, ”Frelsens Hær”, fra sidste år.
Det kan meget vel være, at Henrik Hall eller for den sags skyld Love Shop aldrig har opnået salgstal i Kim Larsen-klassen. Til gengæld bør ingen, som nogensinde har hørt Henriks mundharpespil, hans vokal eller hans kompositioner være i tvivl om, at vi med Henriks død har mistet en mester.
Det nåede heldigvis at gå op for rigtigt mange, hvor stor en musiker, han var.
Som da Michael Poulsen i forbindelse med indspilningen af Volbeats seneste album ringede til mig for at høre, om jeg ”kendte en god mundharpespiller”. Svaret lød: ”Nej, men jeg kender den bedste. Vil du have hans nummer?”
Sådan endte Henriks mesterlige mundharpespil på Volbeats ”Heaven Nor Hell”, og Michael var behørigt imponeret. ”Hold kæft, en fed fyr!” lød hans skudsmål om Henrik efter indspilningen. Det kan ikke siges bedre.
Kære Henrik, jeg vil savne dig, som tusinder andre garanteret også vil.
Og til læserne: ”Vi kan vel godt blive enige om, at det er ad helvede til,” for nu at citere et afsnit af ”Matador”. Men det ville trods alt være endnu mere ad helvede til, hvis vi – og jeg gætter på Henrik helst ville ha’ det sådan – ikke gik efter det lys, som trods alt er til at få øje på, hvis man gider kæmpe kampen mod det mørke, som ind imellem truer med at overskygge det.
Så lad os smile gennem tårerne og mindes ham for den ”fjerne og fine musik”, han gav os – både som medlem af Love Shop og som solist.
Tak fordi du var den, du var, Henrik.
Æret være dit minde.
