I al hemmelighed brugte kronjyden Allan Sund 35 år på at opbygge Danmarks største samling af Gasolin’ artefakter. Nu udstilles de på Memphis Mansion i Randers.

I al hemmelighed brugte kronjyden Allan Sund det meste af sit voksne liv på sin altoverskyggende passion Gasolin’. I en kælder i Hadsten har der i årevis gemt sig et unikt stykke dansk kulturhistorie. En enorm samling af alt fra sjældne singler, autografer, guldplader til klenodier som et legendarisk Gasolin’ logo, den første Gas-trommeslager Bjørn Uglebjergs trommesæt og selve masteren til ’Rabalderstræde’.

Rockens svar på guldhornene med andre ord.

En del af samlingen udstilles nu i Memphis Mansion i Randers i perioden fra 1. til 29. juli. For første gang får offentligheden mulighed for at se Allan Sands livsværk.

Oprindelig blev ejeren af Memphis Mansion, Henrik Knudsen, kontaktet af Allan Sund selv.

»Jeg nåede desværre ikke at møde Allan selv, inden hans alt for tidlige død,« siger Henrik Knudsen.

Men da familien henvendte sig igen, fandt Knudsen, der selv har samlet på Elvis Presley-artefakter siden sin barndom, sympati for Sunds projekt.

Artiklen fortsætter under billedet.

BT s Jan Eriksen besøger Henrik Knudsen på Memphis Mansion Randers ( det tidligere Graceland Randers ) der gør klar til at udstille Danmarks største samling af effekter fra Kim Larsens og Gasolins storhedstid. Til BT
BT s Jan Eriksen besøger Henrik Knudsen på Memphis Mansion Randers ( det tidligere Graceland Randers ) der gør klar til at udstille Danmarks største samling af effekter fra Kim Larsens og Gasolins storhedstid. Til BT Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Beskrivelse af master til ’Tivoli’

»Spørg mig, om jeg kan identificere mig med Allan,« siger Knudsen.

»Han fik et kassettebånd med Gasolin’ i konfirmationsgave. Det udviklede sig til flere hundrede stykker dansk kulturhistorie, hvis du spørger mig. F.eks. består hans samling af en beskrivelse af masteren til et album, der aldrig blev udgivet, ved navn ’Tivoli’. Der er gået rygter om det album i årevis, nu kan vi se, at det i hvert fald blev optaget,« siger Henrik Knudsen

Albummet består udelukkende af engelsksprogede sange, som allerede var udgivet i forvejen. Der er altså ingen ukendte numre på den berygtede Gasolin’-master, som guderne må vide hvor i verden befinder sig.

Artiklen fortsætter under billedet.

BT s Jan Eriksen besøger Henrik Knudsen på Memphis Mansion Randers ( det tidligere Graceland Randers ) der gør klar til at udstille Danmarks største samling af effekter fra Kim Larsens og Gasolins storhedstid. Til BT
BT s Jan Eriksen besøger Henrik Knudsen på Memphis Mansion Randers ( det tidligere Graceland Randers ) der gør klar til at udstille Danmarks største samling af effekter fra Kim Larsens og Gasolins storhedstid. Til BT Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Af respekt for ægtemand og far Allan Sunds passion har familien ingen interesse i at sælge enkelte stykker af samlingen. Men de vil gerne sælge den samlet, hvis den på den måde kan få et liv på privat basis eller på et offentligt museum. Det synes de, den fortjener.

»Det er et eksperiment. Jeg gør kun det her, fordi jeg af indlysende grunde kan sætte mig ind i den passion, der har drevet Allan. Han fortjener det. Han var en enmandshær, der af kærlighed til Gasolin’ og Kim Larsen tilegnede projekter en stor del af sit liv. Allans familie er velfunderet. De har ingen interesse i at sælge bare for pengenes skyld. De synes bare, at det er synd, at samlingen ligger i nogle kasser. Det er et ærværdigt projekt, som jeg gerne støtter,« siger Knudsen.

Artiklen fortsætter under billedet.

BT s Jan Eriksen besøger Henrik Knudsen på Memphis Mansion Randers ( det tidligere Graceland Randers ) der gør klar til at udstille Danmarks største samling af effekter fra Kim Larsens og Gasolins storhedstid. Til BT
BT s Jan Eriksen besøger Henrik Knudsen på Memphis Mansion Randers ( det tidligere Graceland Randers ) der gør klar til at udstille Danmarks største samling af effekter fra Kim Larsens og Gasolins storhedstid. Til BT Foto: Bo Amstrup
Vis mere

Udstillingen på Memhis Mansion åbnes 1. juli ved et arrangment, hvor Gasolin’-coverbandet Fifidong spiller med Søren Berlev ved trommerne i dagens anledning. Det er tvivlsomt, om de tre andre fra det ikoniske band møder frem.

»Jeg har ikke indtryk af, at orkestret går ret meget op i det, der er foreviget i Allan Sunds mange effekter. Vi gør det alligevel – for der er to, måske tre generationer danskere, for hvem det er stort.«