****
(Fire stjerner)
Det er en fuld, sanselig oplevelse, publikum træder ind til, når Flaming Lips er på plakaten. Det forklarer måske bookningen til denne første udgave af Heartland Festival midt i den fynske idyl, hvor kunstens æstetik er sat i højsædet, og folket med de fine fornemmelser kan dykke ned i et overflødighedshorn af musikkens mere kunstneriske aspekter.
Og et overflødighedshorn er netop det, man kan kalde koncerten med amerikanske The Flaming Lips. Der var skruet op for farverne, for guitarpedalerne og konfettien og en lille smule ned for vokalen.
Men frontmand Wayne Coyne kom og elskede med det fremmødte publikum, som talstærkt var mødt op for at smage på festivalens hovednavn, og hvad mere har man så brug for?
Det var tydeligt, at Wayne Coyne og resten af The Flaming Lips havde glædet sig noget så gevaldigt til at træde ind på festivalens Lowland-scene, eftersom lydprøverne blev gjort sporadisk imellem konfettikanonernes prøvelser – men med de omkringliggende omgivelser på Egeskov Slot, hvilket med Coynes egne ord blev beskrevet som ”eventyrligt”, faldt dette festfyrværkeri af en koncert også passende ind i hjertelandets små kasser.
Der blev sat i gang med ”Race For The Prize” fra albummet The Soft Bulletin, der samtidig introducerede en lille bid af de mange rekvisitter, der var taget med på scenen.
Hvert nummer med hver sin rekvisit, og selvom underholdningen var på sit højeste undervejs i numre som ”Yoshimi Battles The Pink Robots, Pt. 1” fra albummet af (næsten) sammen navn, var det som om, at ventetiden imellem disse skift blev en smule lang – om ikke andet, dalede energien en smule, særligt med henblik på koncertens auditive aspekt.
Men det bekræftede derimod, at der til denne koncert netop var lagt tydeligt vægt på en omsluttende oplevelse, der måske kunne få den hurtige kunstkender til at smække et installationskunstmærkat på aftenens optræden.
Sol, måne og stjernemænd
Undervejs i koncerten gjorde Wayne Coyne, siddende på ryggen af en måske vaskeægte wookie, udtryk for, hvordan mange ting der er uhyggelige, når man er barn, udvikler sig til at være sjove, når man bliver voksen.
Og er man vokset op med The Wizard of Oz og fortællinger om den frygtelige Sasquatch, var det som en rejse ned ad mindernes landeveje udsmykket i alle regnbuens farver.
Der var sange om ting, der var for tunge at løfte for selv Supermand på ”Waitin’ For A Superman” fra albummet The Soft Bulletin, og som den spaceman, Wayne Coyne ligner i sine farverige kostumer, lagde han naturligvis også et skud ud til den hedengangne mester David Bowie.
På mange måder fungerede dette indslag som koncertens måske absolutte højdepunkt med Wayne Coyne obligatorisk crowdsurfende i en bold større end manden selv, hvor vokalen viste sig fra sin bedre side på det hæderlige cover af David Bowies ”Space Oddity” – endelig skar vokalen igennem, lejlighedsvis afløst af en smuk guitarsolo leveret af guitarist Jake Ingalls.
Den spinkle måne stod majestætisk lurende fra den stjerneklare sommerhimmel, og det var som om, vi denne aften kom en smule tættere på de højere magter, som Wayne Coyne undervejs i koncerten tilsyneladende forsøgte at få kontakt til.
Stjernemanden indkapslede succesfuldt det Heartland-esque univers og vinkede farvel til publikum under ”Do You Realize??”, hvorpå han forsikrede os om, at han nok skulle være at finde et sted i Egeskovslabyrinten, indtil solen stod op.
The Flaming Lips, Heartland Festival, Lowland Stage, Egeskov
Sætliste:
Race For The Prize
Yoshimi Battles The Punk Robots, Pt. 1
The Gash
The Gold In The Mountain Of Our Madness
Pompeii Am Götterdämmerung
What Is The Light?
The Observer
Waitin’ For A Superman
Space Oddity (David Bowie-cover)
The W.A.N.D.
A Spoonful Weighs A Ton
Do You Realize??
